Denne artikel søger at belyse en del af de juridiske spørgsmål, som forløbet vedrørende Nordic Waste A/S’ såkaldte giftbjerg ved landsbyen Ølst rejser. Sagen var alvorlig, fordi et jordbjerg på mere 2 mio. m3 lettere forurenet jord havde sat sig i bevægelse og skabte risiko for at medføre alvorlig forurening af vandløbet Alling Å og tillige at begrave landsbyen Ølst under jordbjerget. Risikoen for den næsten altødelæggende miljøskade er foreløbig afværget, og Nordic Waste A/S blev i januar 2024 erklæret konkurs. Der må imidlertid forventes et længere retsligt efterspil om retsgrundlaget og betaling af udgifterne til afværgeforanstaltninger. Senest har Randers Kommune i juni 2024 truffet afgørelse om, at DSH Recycling A/S, der ejer og har udlejet grunden med jordbjerget til Nordic Waste A/S, også skal anses for ansvarlig efter miljøskadeloven for den overhængende fare for miljøskade, som kommunen i december 2023 traf afgørelse om, hvilket DSH-recycling A/S har indbragt for domstolene. Hertil kommer, at kommunen har indgivet politianmeldelse mod Nordic Waste A/S, og at der er overvejelser om undersøgelse af kommunens håndtering af tilladelser m.v., før jordbjerget satte sig i bevægelse, og der kan komme retslige efterspil i forhold til de naboers ejendom, hvor kommunen iværksatte foranstaltninger for at afværge ulykken.
Denne artikel søger ikke at placere et juridisk ansvar for hændelsen eller for udgifterne til at imødegå risikoen for at begrave landsby og forurening af Alling Å. Dette må afklares under de kommende retslige efterspil. Meningen er i stedet at belyse det retlige grundlag for placering af et juridisk og økonomisk ansvar i sagen, der er meget kompleks. Efter en kort indledning om forureneren betaler-princippet følger en gennemgang af de forskellige retsgrundlag for at pålægge ansvar for miljøskader, hvor det bl.a. tydeliggøres, at centrale begreber som ’miljøskade’, ’forurener’ og ’pligt’, ’ansvar’, ’erstatning’, ’afværgeforanstaltninger og genopretning’ har forskelligt meningsindhold. Herefter følger en gennemgang af forløbet, forud for at den overhængende fare indtrådte ultimo 2023, og omtale af forløbet frem til juli 2024. Artiklen afsluttes med nogle juridiske vurderinger af nogle af de juridiske spørgsmål, som kan opstå i det retslige efterspil
Denne artikel søger ikke at placere et juridisk ansvar for hændelsen eller for udgifterne til at imødegå risikoen for at begrave landsby og forurening af Alling Å. Dette må afklares under de kommende retslige efterspil. Meningen er i stedet at belyse det retlige grundlag for placering af et juridisk og økonomisk ansvar i sagen, der er meget kompleks. Efter en kort indledning om forureneren betaler-princippet følger en gennemgang af de forskellige retsgrundlag for at pålægge ansvar for miljøskader, hvor det bl.a. tydeliggøres, at centrale begreber som ’miljøskade’, ’forurener’ og ’pligt’, ’ansvar’, ’erstatning’, ’afværgeforanstaltninger og genopretning’ har forskelligt meningsindhold. Herefter følger en gennemgang af forløbet, forud for at den overhængende fare indtrådte ultimo 2023, og omtale af forløbet frem til juli 2024. Artiklen afsluttes med nogle juridiske vurderinger af nogle af de juridiske spørgsmål, som kan opstå i det retslige efterspil
1. Forureneren betaler-princippet
De fleste politiske reaktioner på mediernes omtale omkring årsskiftet 2023/2024 af de alvorlige risici ved Nordic Waste A/S’ enorme jordbjerg ved Ølst var, at regningen efter ulykken måtte betales af virksomheden eller dennes ejer efter forureneren betaler-princippet. Dette efterlod et indtryk af, at forurener betaler-princippet handler om, hvem der skal betale regningen for en miljøskade, og at den, der ejer et selskab, som driver en forurenende virksomhed, o ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.