Er klapning af forurenet sediment i havet et projekt omfattet af VVM-direktivet?

Hvert år anløber mere end 500.000 skibe danske trafikhavne. Vedligeholdelse af sejlrender er derfor en nødvendig og tilbagevendende opgave. Vedligeholdelsen sker blandt andet ved, at sediment opgraves fra sejlrenderne og dumpes på klappladser i havet omkring Danmark.

Klapmetoden anvendes frem for andre metoder, når indholdet af miljøfarlige stoffer i sedimentet er forøget. Miljøstyrelsen giver tilladelse til klapning ud fra vejledende ”aktionsniveauer” for giftige stoffer og tungmetaller. Der findes dog intet forbud imod klapning af sediment i tilfælde, hvor det øvre aktionsniveau overskrides.

I Danmark gives hvert år tilladelse til at klappe cirka 3,3 millioner kubikmeter sediment i havet. I takt med at opmærksomheden på at beskytte havmiljøet øges, og at der på EU-niveau vedtages stadigt flere regler med miljøbeskyttende formål, kan det undre, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2021 stadfæster fire tilladelser til klapning af forurenet sediment, udstedt af Miljøstyrelsen, uden iagttagelse af pligten i miljøvurderingsloven til at screene projekterne for risikoen for væsentlige indvirkninger på miljøet.

I det følgende undersøges det derfor, hvorvidt klapning af forurenet sediment er et projekt omfattet af miljøvurderingsloven. Hvis det er tilfældet, er manglende screening, forud for at tilladelserne udstedes, i strid med EU-retten, idet miljøvurderingsloven er en implementering af VVM-direktivet.