Grønland som flygtningeland – udlændingeretlige og folkeretlige implikationer

Den ¹1.. Forfatterne vil gerne takke Dudo og Povl Brandts Fond for økonomisk bistand til forskningsprojektet »Grønland som Flygtningeland«. Mulige fejl og mangler er forfatternes eget ansvar.danske udlændingelov blev med tilpasninger gennem anordning sat i kraft for Grønland i 2001. Det er dog kun inden for de sidste fem år, at asylsager indgivet i Grønland er blevet behandlet af udlændingemyndighederne, og i 2019 tog den første anerkendte flygtning ophold i Nuuk. Med afsæt i denne sag undersøger denne artikel reguleringen af asylsager og flygtninges rettigheder i Grønland som et eksempel på de retlige problemstillinger, der knytter sig til den eksisterende selvstyreordning mellem Danmark og Grønland. Det betyder blandt andet, at den udlændingeretlige regulering i Grønland kan betegnes som en »tidskapsel«, hvor retsgrundlaget fra 2001 betyder, at både asylproceduren og kriterierne for tildeling af asyl i dag er markant anderledes end i Danmark. Modtagelsen af flygtninge rejser desuden principielle spørgsmål i forhold til integrationsområdet. Artiklen peger afslutningsvis på visse folkeretlige problemstillinger i forbindelse med ovenstående spørgsmål.