De senere år er der sket en vækst i lovbestemt ikke-finansiel rapportering i og uden for EU med henblik på at øge virksomhedernes samfundsansvar, ikke mindst uden for hjemlandet. Der mangler dog viden om, hvorvidt og under hvilke former ikke-finansiel rapportering har denne virkning og dermed kan anvendes som reguleringsstrategi. Ikke-finansiel rapportering sker med vægt på information til omverdenen eller på transformation af virksomheden. Gennem en kontekstbaseret indholdsanalyse af rapporter fra danske virksomheder 2008-2018 bidrager artiklen til forståelsen af virkningen af lovpligtig ikke-finansiel rapportering gennem en analyse af udviklingen i rapporternes indhold om politikker, implementering og resultater vedrørende menneskerettigheder og sociale forhold, især arbejdsforhold. Dansk ret har siden 2008 gennemgået en udvikling fra frivillig rapportering til lovkrav, som både har repræsenteret transformations- og informationsmålene. Artiklen konkluderer, at ikke-finansiel rapportering kan fremme virksomheders selvregulering ift. negativ indvirkning, men at kravets udformning er afgørende for, hvorvidt rapporteringspligten ansporer til selvregulering bl.a. i forhold til forsyningskæden, eller til eksternt rettet information. Undersøgelsens design og resultater kan fungere som inspiration for andre indholdsanalyser over tid af ikke-finansielle redegørelser fra virksomheder i forskellige lande. Desuden kan resultaterne indgå i aktuelle overvejelser om revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering og vedrørende EU-retlige krav om risikobaseret due diligence.
1. Baggrund og problem* Tak til Dept for Management, Society and Communication ved CBS for støtte til indsamling og behandling af den indledende empiri, og til Knud Sinding, SDU, for drøftelser.
Krav om ikke-finansiel rapportering er indført i Danmark, EU og flere angelsaksiske lande som led i t ...