I denne artikel bliver det navnlig på baggrund af kommunaltilsynets praksis undersøgt, om klimahensyn er et sagligt hensyn i kommunalfuldmagten, dvs. om kommunerne kan lægge vægt på klimahensyn i forbindelse med dispositioner, der varetages efter kommunalfuldmagtsreglerne. Det konkluderes, at kommunerne kan forfølge klimahensyn i forbindelse med varetagelse af aktiviteter i medfør af kommunalfuldmagten. Ønsket om at reducere udledning af drivhusgasser og tilpasse til konsekvenserne af temperaturstigninger er derved lovlige hensyn i kommunalfuldmagten. Det konkluderes dog samtidig, at klimahensyn ikke indtager en eller anden grad af særstilling i kommunalfuldmagten, og at klimatiltag derfor kun kan iværksættes med hjemmel i kommunalfuldmagten, hvis dennes sædvanlige krav og begrænsninger iagttages. Afslutningsvis overvejes det, om det er acceptabelt, at kommunalfuldmagten ikke er et mere potent middel til at løse klimakrisen.
1. Indledning1. Artiklen er skrevet med inspiration fra et kapitel, forfatterne har skrevet om klimahensyn i kommunalfuldmagten i en bog om klimaret, der forventes at udkomme gennem Djøf Forlag.
Kommunalfuldmagtens indhold og grænser er i meget vid udstrækning baseret på tradition og det lokale ...
