Artiklen undersøger de folkeretlige og politiske udfordringer forbundet med traktatforbehold, med særligt fokus på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med udgangspunkt i gældende traktatret samt praksis fra stater, domstole og traktatorganer analyseres de materielle og procedurelle gyldighedskrav for forbehold samt spørgsmålet om, hvorvidt en stat kan opsige EMRK og efterfølgende genindtræde med et forbehold. Artiklen konkluderer, at en sådan fremgangsmåde må anses for at være i strid med folkeretlig sædvaneret, og at Danmark i så fald risikerer alvorlige retlige og politiske konsekvenser – herunder sanktionsprocedurer i EU samt mulig eksklusion fra både Europarådet og EU.
(Forfatteren takker lektor Corina Heri, professor Kasey McCall-Smith, lektor Marc Schack og professor Jens Vedsted-Hansen samt andre kollegaer for værdifulde kommentarer.)
(Forfatteren takker lektor Corina Heri, professor Kasey McCall-Smith, lektor Marc Schack og professor Jens Vedsted-Hansen samt andre kollegaer for værdifulde kommentarer.)
1. Indledning
Forbehold til traktater udgør et af de mest komplekse og omdiskuterede områder i folkeretten. Allerede i 1953 beskrev Hersch Lauterpacht emnet som værende af »usædvanlig – ja, faktisk forvirrende – kompleksitet«. 11. H. Lauterpacht, Report on the Law of Treaties, A/CN.4/63, Yearbook of the Inte ...
