Denne artikel vil analysere, hvorvidt konkurskarantæne i Danmark skal være offentligt tilgængeligt i et konkurskarantæneregister. Med indførelsen af konkurslovens afsnit 3 (§§157-169) blev reglerne om konkurskarantæne indsat i dansk ret. Heri blev det bestemt, at konkurskarantæneregisteret ikke skulle være offentligt tilgængeligt for den danske befolkning. Allerede ved lovforslagets vedtagelse var der dog uenighed om dette punkt. Der vil i artiklen blive redegjort for de nuværende regler i Danmark og draget erfaringer fra det norske og engelske retssystem. Artiklen vil undersøge fordele og ulemper ved et offentligt konkurskarantæneregister, herunder om der bør foretages ændringer i den nuværende danske lovgivning på baggrund af norske og engelske erfaringer. Det konkluderes, at den nuværende danske lovgivning vil få en bedre effekt, hvis konkurskarantæneregisteret blev offentligt. Artiklen foreslår offentlighed i form af en attestordning.
1. Indledning
Konkursrytteri har været og er et stort problem for det danske samfund. Konkursrytterne koster samfundet mange penge ved at lede selskaber med begrænset hæftelse til bevidst konkurs, så der ikke bliver dividende til kreditorerne. Dette ønskede den danske regering at dæmme op for. På denne baggrund udfærdigede justitsministeriet lov nr. 429/2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven. I loven indførtes regler, hvor det blev muligt at straffe konkursryttere ...