I det følgende omtales de afgørelser m.v., som Finanstilsynet har offentliggjort i 2016 vedrørende fortolkning og anvendelse af de danske børsregler. Artiklen fortsætter tidligere artikler, senest NTS 2016:1 s. 91 ff.
1. Indledning
Det danske finanstilsyn offentliggør sine afgørelser og beslutninger på hjemmesiden www.finanstilsynet.dk. Der er tale om sager om Finanstilsynets fortolkning af børsreglerne, samt sager hvor tilsynet har påtalt overtrædelser af reglerne, indgivet politianmeldelse over for de involverede virksomheder, eller hvor virksomhederne har accepteret et administrativt bødeforlæg i forbindelse med overtrædelse af børsreglerne.
