Gæsteprincippet: Om rækkevidden af det lovbestemte og det ulovbestemte gæsteprincip

Tidsskrift for Miljø

2024 - nummer 2

Sider: 43 - 52 (10 sider)

Som 1 deklaratorisk regel regulerer gæsteprincippet, hvem af arealejer eller ledningsejer der skal betale for ledningsarbejder, hvor en ledning retligt må karakteriseres som gæst på et areal. Ifølge princippet er det ledningsejer, som skal betale.

Omkostningerne er ofte betydelige, og gæsteprincippets rækkevidde har givet anledning til en del tvister. Uanset at princippet er deklaratorisk, synes det mest omdiskuterede spørgsmål i denne sammenhæng at være, om gæsteprincippet er fraveget, og ikke, om gæsteprincippet finder anvendelse. Bevistemaet er imidlertid blevet yderligere nuanceret. Det skyldes navnlig, at Højesteret i starten af 2022 afsagde dom i tre sager vedrørende det ulovbestemte gæsteprincip som udfyldende regel.

Denne artikel omhandler, hvornår der gælder en formodning for, at det lovbestemte, henholdsvis det ulovbestemte gæsteprincip finder anvendelse. I artiklen fokuseres der på det retlige ophæng for en lednings anbringelse og omstændighederne omkring anbringelsen i øvrigt. Det vurderes, hvilken betydning det har, om en ledning er anbragt med retligt ophæng i aftale, henholdsvis i offentligretlig afgørelse, som f.eks. ekspropriation, ligesom det vurderes, hvilken betydning det har, om en ledning er anbragt mod vederlag, hvem parterne er, og under hvilke omstændigheder en eventuel aftale er indgået.

1. Om det lovbestemte gæsteprincip

Gæsteprincippet er lovfæstet ved vejlovens § 77, stk. 1 og 2. 2 Bestemmelserne fastlægger, at vejlovens gæsteprincip er deklaratorisk, og at bevistemaet knytter sig til, om princippet er fraveget. ...

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Cover af Tidsskrift for Miljø

Vil du læse denne artikel?

Køb adgang til denne og andre artikler på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her