Med de aftaler, der er indgået om et grønt Danmark i 2024-25, forudsættes ca. 15 % af landbrugsarealer at blive omlagt til natur- og skovarealer med positive konsekvenser for miljøet og naturen. I den første del af artiklen, der blev bragt i hæfte 4, redegøres der for de aftaler, der fastlægger rammerne for »Den Grønne Trepart«, herunder at der i forhold til anvendelse af kollektive virkemidler og en målrettet regulering af jordbrugernes anvendelse af gødning er tale om en videreførelse af det, som politiske partier forudgående aftalte i perioden 2015-2021.
I denne anden del af artiklen redegøres der dels for tilvejebringelsen af de arealomlægningsplaner, der skal udarbejdes i regi af de 23 hovedvandoplande, dels for de kollektive virkemidler som med aftalerne om et grønt Danmark får en styrket betydning ved den forpligtelser, som ikke mindst kommunerne er pålagt ift. at understøtte såvel vedtagelsen af de dynamiske arealomlægningsplaner som realiseringen af planerne. De øgede tilskudsmuligheder, der er blevet en del af aftalerne om et grønt Danmark, bidrager ligeledes til at øge interessen hos jordbrugerne i at indgå aftaler om konkrete projekter. Der redegøres derfor også for de økonomiske rammebetingelser, der er aftalt vedrørende kompensation til jordbrugerne for udtagning af jord, skovrejsning, jordfordeling og ekstensivering af driften m.v. Den betydning, som kravet om fuld kompensation for ekspropriation har, indgår ligeledes i behandlingen, idet ekspropriationsreglerne også gælder, hvis der er tale om aftaler om overdragelse, hvor myndighederne har en kompetence til at gennemtvinge det, der opnås ved aftalen, ved anvendelse af en ekspropriationshjemmel.
Da Folketinget ikke endnu har været direkte involveret i fastlæggelsen af de fremtidige rammer for arealanvendelsen, redegøres der for, hvordan den gældende miljølovgivning – herunder den, der gennemfører EU-direktiver – har betydning for realiseringen af arealomlægningsplanerne.
Det konstateres i afslutningen af artiklen, at det er forholdsvis begrænset, hvor meget der med de indgåede aftaler reelt vil kunne sikres ift. opfyldelsen af forpligtelserne, som Danmark er pålagt ved vandrammedirektivet. De muligheder, som den danske gennemførelse af genopretningsforordningen kan udgøre ved realiseringen af de i aftalerne om et grønt Danmark opstillede ambitioner, indgår derfor også kort i artiklen.
I denne anden del af artiklen redegøres der dels for tilvejebringelsen af de arealomlægningsplaner, der skal udarbejdes i regi af de 23 hovedvandoplande, dels for de kollektive virkemidler som med aftalerne om et grønt Danmark får en styrket betydning ved den forpligtelser, som ikke mindst kommunerne er pålagt ift. at understøtte såvel vedtagelsen af de dynamiske arealomlægningsplaner som realiseringen af planerne. De øgede tilskudsmuligheder, der er blevet en del af aftalerne om et grønt Danmark, bidrager ligeledes til at øge interessen hos jordbrugerne i at indgå aftaler om konkrete projekter. Der redegøres derfor også for de økonomiske rammebetingelser, der er aftalt vedrørende kompensation til jordbrugerne for udtagning af jord, skovrejsning, jordfordeling og ekstensivering af driften m.v. Den betydning, som kravet om fuld kompensation for ekspropriation har, indgår ligeledes i behandlingen, idet ekspropriationsreglerne også gælder, hvis der er tale om aftaler om overdragelse, hvor myndighederne har en kompetence til at gennemtvinge det, der opnås ved aftalen, ved anvendelse af en ekspropriationshjemmel.
Da Folketinget ikke endnu har været direkte involveret i fastlæggelsen af de fremtidige rammer for arealanvendelsen, redegøres der for, hvordan den gældende miljølovgivning – herunder den, der gennemfører EU-direktiver – har betydning for realiseringen af arealomlægningsplanerne.
Det konstateres i afslutningen af artiklen, at det er forholdsvis begrænset, hvor meget der med de indgåede aftaler reelt vil kunne sikres ift. opfyldelsen af forpligtelserne, som Danmark er pålagt ved vandrammedirektivet. De muligheder, som den danske gennemførelse af genopretningsforordningen kan udgøre ved realiseringen af de i aftalerne om et grønt Danmark opstillede ambitioner, indgår derfor også kort i artiklen.
1. De i artiklen behandlede emner
I den forudgående del 1 af artiklen er der henvist til den gældende målrettede regulering af jordbrugernes anvendelse af gødning, ligesom det, der aktuelt kendes til den fremtidige kvælstofreguleringsmodel, er behandlet. Som der er redegjort for i den første del af artiklen, blev der med udgangen af 2024 gennemført et genbesøg af den foreløbige indsats under den 3. vandplanlægningsperiode, der reelt startede i juni 2023 med en række bekendtgørelser. Resultater ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.