I M.A.-dommen af 9. juli 2021 konkluderede Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, at Danmark havde krænket klagers ret til familieliv efter EMRK art. 8. Sagen udspringer af den omtvistede treårige venteperiode for familiesammenføring, der gælder for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Artiklen analyserer dommen med henblik på at fastslå dens generelle betydning for fortolkningen af EMRK art. 8 på familiesammenføringsområdet og dens konkrete indvirkning for udlændingelovens regler om familiesammenføring.
1. Indledning
I dommen M.A. mod Danmark, der blev afsagt den 9. juli 2021, konkluderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer, at Danmark havde krænket klagers ret til familieliv efter EMRK art. 8. Dommens omdrejningspunkt er den såkaldte treårsregel i udlændingeloven (udl.), hvorefter udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udl. § 7, stk. 3, som udgangspunkt ikke har mulighed for at opnå familiesammenføring med nære familiemedlemmer inden for de første tre år ...
