Ruslands svar på sanktioner pålagt af USA og EU som følge af Ukraine-krigen indeholder bl.a. ny lovgivning og dekreter med restriktioner, kontrol og potentiel beslaglæggelse og ekspropriation af udenlandsk ejendom. Artiklen analyserer de økonomiske relationer mellem Danmark og Rusland på området for investeringsbeskyttelse med særlig fokus på den bilateral investeringsbeskyttelsesaftale, som blev indgået mellem Danmark og Rusland i 1993.
1. Baggrund – krigen i Ukraine, økonomiske sanktioner og Ruslands modsvar
Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og invasionen blev fordømt af størstedelen af verdens regeringer og efterfulgt af målrettede økonomiske sanktioner. Flere danske og udenlandske virksomheder i Rusland har desuden valgt at oversanktionere ved at sætte produktions- og servicevirksomhed på pause eller at meddele, at de trækker sig helt ud af Rusland. Som modsvar herpå meddelte det russiske regeringsparti Fore ...
