I artiklen argumenteres for, at en række forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. hjemmel, saglighed, lighed, proportionalitet og berettigede forventninger gælder, når der træffes forvaltningsretlige afgørelser, uanset om afgørelsen træffes af en offentlig myndighed eller af en privat juridisk person. 11.. Med udtrykket forvaltningsretlig afgørelse sigter vi ikke direkte til forvaltningslovens afgørelsesbegreb, men til de samme retsakter, som afgørelsesbegrebet omfatter, dvs. navnlig forvaltningsakter, der udstedes med hjemmel i lov.
1. Artiklens emne og problemstilling
Spørgsmålet om, hvornår de almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse, har gennem tidens løb givet anledning til en del praksis.
Når det drejer sig om offentlighedsloven og forvaltningsloven, er det udtrykkeligt og i dag forholdsvis detaljeret reguleret i disse love, hvornår de finder anvendelse. Andre love gælder for »den offentlige forvaltning«, uden at dette begreb er nærmere defineret, og det beror på en fortolkning af den enkelte ...
