I den aktuelle FE-sag indgår der anklager om læk af kvalificerede statshemmeligheder. Der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 109 mod den hidtidige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og mod en tidligere forsvarsminister, som fortsat er medlem af Folketinget. Paragraffens fortolkning har givet anledning til tvivl. I artiklen belyses dens oprindelse og rækkevidde. Det påvises, at den har et snævert anvendelsesområde. Indledningsvis opridses hovedpunkterne i den vidt forgrenede sag.
1. Sagen om læk af oplysninger om hemmeligt efterretningssamarbejde
Fire efterretningsfolk blev i december 2021 anholdt og sigtet efter straffelovens § 109 for at røbe statshemmeligheder. Tre af dem blev fremstillet i retten, og den ene blev varetægtsfængslet. Retsmøderne i sagen er blevet afviklet for dobbelt lukkede døre. Politiet, anklagemyndigheden og regeringen har i alt væsentligt mørklagt sagerne og har ikke villet oplyse sigtelsernes nærmere indhold.
Sagen gav fra starten anled ...