Myndighedsbetjente*nævn udgør en kompleks organisatorisk konstruktion,
hvor formel uafhængighed ofte kolliderer med en praktisk afhængighed
af værtsmyndigheder, særligt hvad angår sekretariatsbistand og
infrastruktur. Som artiklen påviser, skaber denne konstruktion på
områder betydelig usikkerhed om kompetence – især i sagens
forberedende fase – mellem nævnsformanden og værtsmyndigheden.
Kompetencespørgsmål i denne fase er ofte reguleret i vagt formulerede
bestemmelser, der efterlader et betydeligt fortolkningsrum. Gennem inddragelse
af et omfattende empirisk materiale dokumenterer artiklen en grundlæggende
usikkerhed om fortolkningen af disse regler, som i praksis ses udlagt på
vidt forskellige måder på tværs af nævnsområder.
På visse områder ses der slet ikke at være sammenhæng mellem
kompetence og ansvar. I yderste konsekvens undergraver det både
retssikkerheden, nævnenes uafhængighed og overholdelsen af
ansvarsprincippet i GDPR. Artiklen konkluderer, at der er et behov for en
sammenhængende nævnsprocessuel regulering herhjemme.
1. Problemstillingen
En person er blevet beskikket som medlem af et nævn. Nævnet er en selvstændig myndighed, men skiller sig ud ved ikke at have egne lokaler, egne ansatte eller egen økonomi. Nævnet betjenes på en lang række punkter af en anden selvstændig myndighed. Jeg betegner sådanne nævn som myndighedsbetjente, og de er ingen sjældenhed i det danske nævnslandskab. 2. ...