Ægtefællelovens § 29 om fradrag af gæld i korrekt
formuesfære på skifte skulle skabe både forudsigelighed for
ægtefællerne og rimelige resultater. På baggrund af en analyse af
reglens ordlyd, anvendelsesområde og opbygning kan vi konkludere, at reglen
medfører flere ændringer af tidligere gældende ret, hvorfor
forudberegneligheden forudsætter, at ægtefæller og deres
rådgivere har sat sig grundigt ind i reglens indhold. Ændringerne
indebærer bl.a. en hidtil uset mangel på fleksibilitet for domstolene
i konfliktsituationer, som ganske vist ikke øger behovet for
domstolsbehandling, men må formodes at øge behovet for løbende
juridisk rådgivning under ægteskabet, hvis ikke ægtefællerne
selv har den fornødne juridiske indsigt. Ægtefæller og deres
rådgivere bør således allerede forud for enhver
gældsoptagelse forholde sig til, om ÆFL § 29 giver den
løsning, ægtefællerne ønsker. Når domstolene ikke kan
fravige den faste rangordning af tilknytningsfaktorer i ÆFL § 29, vil
det under alle omstændigheder være forbundet med en vis risiko at
satse på, at ægtefællerne opnår enighed om en anden
løsning senere.
1. Indledning
Ved indførelsen af ægtefælleloven 1.1. Lovbekendtgørelse nr. 774 af 7. august 2019 som ændret ved §3 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 7 i lov nr. 1687 af 30. december 2024. (ÆFL) er det blevet lovfæstet i § 29, hvordan det ved formuedelingen skal afgøres, om en ægtefælles g ...
