Fradrag af gæld efter ægtefællelovens § 29 – kodifikation eller ændring?

Ægtefællelovens § 29 om fradrag af gæld i korrekt formuesfære på skifte skulle skabe både forudsigelighed for ægtefællerne og rimelige resultater. På baggrund af en analyse af reglens ordlyd, anvendelsesområde og opbygning kan vi konkludere, at reglen medfører flere ændringer af tidligere gældende ret, hvorfor forudberegneligheden forudsætter, at ægtefæller og deres rådgivere har sat sig grundigt ind i reglens indhold. Ændringerne indebærer bl.a. en hidtil uset mangel på fleksibilitet for domstolene i konfliktsituationer, som ganske vist ikke øger behovet for domstolsbehandling, men må formodes at øge behovet for løbende juridisk rådgivning under ægteskabet, hvis ikke ægtefællerne selv har den fornødne juridiske indsigt. Ægtefæller og deres rådgivere bør således allerede forud for enhver gældsoptagelse forholde sig til, om ÆFL § 29 giver den løsning, ægtefællerne ønsker. Når domstolene ikke kan fravige den faste rangordning af tilknytningsfaktorer i ÆFL § 29, vil det under alle omstændigheder være forbundet med en vis risiko at satse på, at ægtefællerne opnår enighed om en anden løsning senere.