I artiklen foretages med afsæt i retssikkerhedslovens § 9 og nyere
retspraksis, herunder U 2024.4864 H, en analyse af, hvornår forvaltningens
tvangsindgreb skal følge retssikkerhedslovens regler, og hvornår de
skal følge strafferetsplejens regler. Afslutningsvis fremsættes
anbefalinger til, hvordan man kan imødekomme identificerede uklarheder i
relation til retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2.
1. Indledning
Siden tilblivelsen af § 86 i grundloven af 1849, som med enkelte tilføjelser genfindes i den nugældende § 72, har forvaltningens tvangsindgreb generelt været betinget af hjemmel og forudgående retskendelse. 1.1. Det har været anført af bl.a. P. Andersen, at hjemlen i nogletilfælde kan være forudsat i lov ...
