hånd, og derfor er advokatens kompromittering af sin våbendragerrolle skadelig for tilliden til hele advokatstanden.

For det andet kan problemet føre til materielt forkerte domme og kendelser og til unødigt ugunstige aftalevilkår o. lign. Advokaten bærer jo en stor del af ansvaret for udfaldet af den konkrete sag, uanset om udfaldet er en dom, voldgiftskendelse, aftale eller noget helt fjerde. Hvis sagen er blevet afgjort eller afsluttet på grundlag af en mangelfuld eller forkert sagsoplysning, lider klienten et retstab.

Problemet kan også føre til, at advokaten udskriver for høje regninger til sin klient. Advokatens egeninteresse i at optimere sin indtjening er nærmest uundgåelig, men den kan ikke desto mindre udgøre et problem for klienten.

Derudover kan principal-agent-problemet føre til en række andre konkrete problemer. Det kan få advokaten til at afgive urigtige eller mangelfulde oplysninger til sin klient, og det kan få advokaten til at trække sit arbejde i langdrag. Det kan føre til, at advokaten videregiver eller mister sagsakter eller andre vigtige oplysninger om klienten, og det kan få advokaten til at udtræde af sit opdrag.

De ovennævnte problemer er blot eksempler på de potentielle konsekvenser af, at advokatens interesser er uforenelige med klientens. Jo mere forenelige advokatens og klientens respektive interesser er, desto mindre er risikoen for, at disse problemer opstår.

5. Informationshensynet

Principal-agent-problemet opstår i enhver form for rådgivning, hvor der kan være uoverensstemmelser mellem henholdsvis den velinformerede rådgivers og den rådgivne lægmands interesser. 377 Problemet opstår derfor ikke kun i advokatbranchen, men også blandt revisorer, finansielle rådgivere, mæglere, ingeniører, forskere, sundhedspersoner og anmeldere, for blot at nævne nogle eksempler. 378