Men efterhånden som titlerne bliver ældre og ældre, bliver individuel rettighedsklarering mere og mere vanskelig. Problemet er særligt stort i forbindelse med festskrifter. Det er derfor besluttet i styregruppen, at der skal ansøges om en generel aftalelicens efter ophavsretslovens § 50, stk. 2, for at skal gøre det muligt at lade Projekt Jurabog omfatte forfattere/arvinger, som det er umuligt eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende at opspore.

Efter ophavsretslovens § 50 stk. 2, skal den generelle aftalelicens indgås med »en organisation, der omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark på det pågældende område«. Efter stk. 4 skal aftalelicensen godkendes af Kulturministeriet. Stk. 4 præciserer videre, at organisationen evt. kan være en fællesorganisation, hvis medlemmer er rettighedshaverorganisationer snarere end individuelle rettighedshavere. Bortset fra det indeholder loven ikke noget nærmere om, hvad det skal være for en organisation, der meddeler aftalelicensen.

I praksis laves langt størstedelen af de danske aftalelicenser af en af Copydan-foreningerne. ¹⁰¹101. Copydan-foreningerne omfatter for tiden Copydan Tekst & Node (tekster og noder), VISDA (tidligere Copydan Billeder, endnu tidligere Copydan Billedkunst) (billedkunst og fotografier), Copydan Verdens TV (kabelretransmission mv. af radio/tv-udsendelser), Copydan AVU-medier (brug af audiovisuelle værker i undervisning mv.), Copydan Arkiv (digitalisering af DRs arkiv), Copydan KulturPlus (administration af »blankbåndsvederlag« opkrævet af fabrikanter og importører af medier, som kan bruges til oplagring af musik og film, jf. ophavsretslovens §§ 39 ff.). Hertil kommer Copydan Fællesforeningen, som varetager forskelle administrative opgaver for nogle af Copydan-foreningerne, bl.a. i relation til IT mv. Copydan-foreningerne er trods det fælles navn og en fælles adresse på Østerbro separate foreninger med hver deres bestyrelse, administration og økonomi. Ud over administrativt-tekniske stordriftsfordele kan fællesskabet være fordelagtigt i relation til erfaringsudveksling, networking, politisk lobbyarbejde mm. Fællesskabet kan dog også skabe udfordringer, herunder i forhold til kunder, som, når de først én gang har betalt til én Copydan-forening, kan føle forundring over at blive mødt med betalingskrav fra de andre også. Se bl.a. Pernille Drosts indlæg om »Organisationerne set fra en brugersynsvinkel« på UBVA-symposiet 2012, tilgængeligt som web-tv på www.ubva.dk. En anden ulempe kan være, hvis dårlig presseomtale i forhold til én af foreningerne smitter af på de andres image. Overvejelser om det har bl.a. været aktuelle i forbindelse med den såkaldte »Schlüter-sag«, hvor ejerne af advokatfirmaet Schlüter står anklaget for kriminalitet begået i forhold til penge, som visse divisioner under firmaet forvaltede på vegne af Copydan Verdens TV mv., men uden at f.eks. Copydan Tekst & Node eller VISDA havde noget med det at gøre. Grundlæggende er Copydan-samarbejdet dog yderst velfungerende. Foreningernes samlede årsomsætning nærmer sig nu to milliarder kroner. Aftalelicenser vedr. tekster hører under Copy-