tvivlsomt, hvad der ligger i forlagenes loyalitetspligt over for forfatterne, og forlagene har selv den opfattelse, at den ikke hindrer dem i selv at udgive forskellige bøger om samme emne, uanset hvordan det påvirker salget. Det er ikke nødvendigvis rigtigt i alle tilfælde, selvom det måske afspejler en vis realitet. ¹⁰⁷107. Se nærmere Schovsbo/Rosenmeier/Salung Petersen, Immaterialret s. 641. For forfatteres vedkommende ligger det imidlertid klart, at loyalitetspligten i vidt omfang afskærer forfatterne fra at gøre noget, der generer forlagene økonomisk.

De bøger, der indgår i Projekt Jurabog, lægges gratis på nettet. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke længere vil ske salg af de trykte udgaver, bl.a. fordi nogle læsere foretrækker en papirudgave. Men det må nok erkendes, at gratis publikation på nettet ofte vil skade salget af papirudgaven. Når en forfatter tillader, at hans bog indgår i Projekt Jurabog, kan det derfor ofte betyde, at forlaget ikke længere kan sælge papirudgaven. Det er derfor muligt at argumentere for, at forfattere vil krænke deres loyalitetspligt over for forlagene, hvis de samtykker i, at deres bøger indgår i Projekt Jurabog, uden at forlaget er indforstået.

Et modargument kan være, at de bøger, der indgår i Projekt Jurabog, kun er ældre titler udgivet for 10 år eller mere siden, og at der normalt ikke er noget salg i dem. Typisk er der tale om titler, hvor forlaget har brændt restlageret for at spare lagerplads. Min egen »Ophavsretlig beskyttelse af musikværker«, Kbh. 1996, led f.eks. en umild skæbne på forbrændingsanstalten, efter at DJØFs Forlag måtte konstatere, at den kun solgte et eksemplar om året, hvis den da overhovedet gjorde det. Det kan derfor være svært at se, hvorfor min loyalitetspligt over for DJØFs Forlag skulle hindre mig i at tillade, at Ophavsretlig beskyttelse af musikværker indgår i Projekt Jurabog. Den solgte jo ikke, og man kan derfor vanskeligt sige, at offentliggørelse under Projekt Jurabog skulle kunne skade forlaget økonomisk.

Heroverfor kan forlagene evt. gøre gældende, at det ikke er afgørende, om et værk sælger her og nu, og at loyalitetspligten også afskærer forfatterne fra adfærd, som udhuler forlagets mulighed for at udnytte fremtidige digitale udnyttelsesformer. Og forlagene overvejer i øjeblikket måder, hvorpå de kan tjene penge på digitalisering af bagkataloget. Det er som led i det, at LR og Gyldendal har lagt ældre titler til salg på nettet, jf. ovenfor 1. På samme måde er der grund til at tro, at de juridiske lærebogsforlag i fremtiden vil ønske at lancere digitale løsninger, der bl.a. vil