EU er i gang med at vedtage og gennemføre en omfattende række teknologiretsakter, der i de kommende år vil påvirke mange retsområder og give grundlag for etableringen af nye. Artiklen giver en oversigt over de mest centrale af disse retsakter, deres indplacering i de eksisterende retsområder og hvilke nye retsområder, den nye generation af teknologiregulering kan give anledning til. Herefter drøftes, hvordan jurister, der arbejder med teknologiregulering, kan afgrænses deres fremtidige arbejdsområder i erkendelse af, at det ikke er muligt at overskue og have tilstrækkelig dyb indsigt i alle disse nye og meget komplekse regelsæt, der for de flestes vedkommende ikke afløser andre regler men blot tilføjer yderligere. Artiklen rundes af med mere generelle overvejelser om, hvilke typer af opgaver den nye generation af teknologiregulering stiller teknologiretten og dens udøvere – herunder retsvidenskaben – over for i de kommende år.
1. Artiklens emne og formål
Siden computerens fremkomst i 1960´erne har den digitale teknologi løbende givet anledning til vanskelige retlige spørgsmål. I de første år blev på nationalt plan bl.a. vedtaget lovgivning om beskyttelse af edb-programmer og om behandling af personoplysninger. EU indtog dog hurtigt rollen som central lovgiver på teknologiområdet, navnlig for at sikre harmonisering blandt medlemsstaterne. EU har således gennem årene udstedt mange centrale retsakter startende med dire ...