I artiklen defineres etnisk profilering i lyset af diskriminationsbegrebet. Dertil analyseres 111 afgørelser fra politiklagesystemet om etnisk profilering og diskrimination i dansk politivirksomhed. Klagesystemet på dette område vurderes at fremstå som uigennemskueligt af flere årsager, bl.a. da der tilsyneladende træffes afgørelse uden en eksplicit inddragelse af al gældende ret på området, hvorfor anvendelsen af politiloven og god forvaltningsskik i nogle afgørelser kan fremstå tilfældig. Tillige vurderes det, at der kan være udfordringer med at placere en klage om etnisk profilering eller diskrimination ’det rigtige sted’ i klagesystemet, og dels kan der være udfordringer med myndighedskompetencen myndighederne imellem. Desuden gøres der i praksis ikke brug af relevante definitioner, hvilket kan resultere i en uensartet praksis og uigennemskuelig retstilling.
1. Indledning
I denne artikel analyseres dansk afgørelsespraksis vedr. etnisk profilering (EP) og diskrimination, herunder ift. Danmarks menneskeretlige forpligtelser i relation til politivirksomhed. Omtale af politiklagesystemet inddrages i det omfang, hvor dette anses for at være relevant for forståelsen af analysen.
Ved EP forstås i det følgende diskriminerende EP, der defineres som politiets brug af faktorer såsom race, hudfarve, sprog, religion, nationalitet eller national eller e ...
