De regionale abortsamråd træffer som forvaltningsmyndigheder afgørelser om adgang til senabort, når graviditeten skyldes en voldtægt, det der juridisk kaldes etisk indikation. Aktindsigter i samrådenes afgørelsespraksis viser, at samrådene i nogle tilfælde ikke identificerer voldtægt juridisk korrekt. I stedet kategoriseres tilfælde af voldtægt og seksuel vold som et socialt problem og bliver derfor behandlet efter social indikation. Det kan resultere i materielle mangler ved sagsbehandlingen og deraf følgende potentielt ugyldige afgørelser samt risiko for overindsamling af personfølsomme oplysninger. Abortsamrådenes praksis reflekterer til dels en række voldtægtsstereotyper og illustrerer juraens udfordringer med at anerkende og korrekte identificere voldtægt.
1. Indledning
I Danmark er der efter sundhedslovens § 92 adgang til fri abort frem til udløbet af 12. graviditetsuge. Herefter kan adgang til abort opnås enten gennem ansøgning hos de regionale abortsamråd efter de i sundhedslovens § 94 angivne indikationer eller efter en læges vurdering, hvis graviditeten udgør en risiko for den gravides liv eller helbred efter sundhedslovens § 93. De fem regionale abortsamråd træffer afgørelser om tilladelse til senabort efter reglerne i sundhedslovens kapit ...