Siden 1. juli 2019 har regionerne i udgangspunktet opkrævet betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark. Udvisningsdømte indsatte er omfattet af dette krav og opkræves derved betaling for akut, fortsat og planlagt sundhedsbehandling på landets sygehuse. I forbindelse med lovgivningsprocessen er der ikke foretaget konkrete overvejelser om lovændringens betydning for udvisningsdømte, og samtidig gælder betalingskravet ikke for sammenlignelige grupper som f.eks. udviste personer, der ikke opholder sig i et fængsel. Kravet om betaling er indført under hensyn til, at ingen tilskadekomne eller akut syge personer nægtes behandling med henvisning til et krav om betaling, dog skal patienter samtykke til at betale, før en behandling kan iværksættes. I artiklen undersøges, om loven kan betragtes som værende i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 (forbud mod tortur), og om der er tale om en krænkelse af konventionens artikel 14 i sammenhæng med artikel 3.
Tak til overlæge i kriminalforsorgen Bertel Vinten Understrup for opklarende og informative svar på mine spørgsmål om de sundhedsmæssige omstændigheder for udvisningsdømte, som opholder sig i et fængsel. Tak til seniorforsker Peter Vedel Kessing for grundig og konstruktiv sparring under udarbejdelsen af artiklen. Eventuelle fejl og mangler i artiklen kan alene tilskrives forfatteren.
1. Indledning
I danske fængsler er der over de seneste ti år sket en stigning i antallet ...