I artiklen undersøges det, om der inden for rammerne af grundloven kan indføres hjemmel til pålæggelse af administrative bøder. Spørgsmålet er aktualiseret af, at EU-Kommissionen igennem en årrække har fremsat forslag til flere retsakter, der pålægger medlemsstaterne at indføre hjemmel til pålæggelse af administrative bøder for overtrædelse af EU-retlige pligter og forbud. Skiftende regeringer har dog antaget, at brugen af administrative bøder rejser forfatningsmæssige problemstillinger, hvilket vanskeliggør Danmarks mulighed for at deltage i EU-samarbejdet på lige fod med de øvrige medlemsstater. I artiklen gennemgås bl.a. grundlovens forarbejder samt relevant praksis, og på baggrund heraf argumenteres der for, at grundloven overlader lovgivningsmagten et større råderum til at fastlægge opgavefordelingen mellem den udøvende og den dømmende magt ved tildeling af bøder, end hvad der hidtil har været lagt til grund i den statsretlige litteratur og i praksis. Afslutningsvis gives der i artiklen nogle overvejelser om forhold, der kan tages i betragtning ved indførelse af administrative bøder.
1. Indledning
Det fremgår af grundlovens § 3, 3. pkt., at den dømmende magt er hos domstolene. Der er enighed om i både statsretlig litteratur og i praksis, at bestemmelsen sætter grænser for, hvilket omfang lovgivningsmagten kan overlade det til administrative myndigheder at træffe afgørelser af dømmende karakter.
Eksempelvis er det fast antaget, at alene domstolene kan idømme frihedsstraf. Ud over frihedsstraf, der udgør det mest intensive indgreb, som statsmagten kan foretage i borger ...