Artiklen udvikler en teori om naturalkompensation (realudligning) som almen ansvarsfølge, når en offentlig myndighed har begået fejl, herunder med særligt henblik på menneskerettighedskrænkelser og genoprettelsesstandarden i EMRK artikel 13. Der argumenteres for, at perspektivet har et uforløst praktisk og teoretisk potentiale, men at det omvendt også har sine særegne begrænsninger.
1. Realudligning og naturalkompensation
Vi er vant til at forbinde erstatningsretten med spørgsmål om overførsel af pengebeløb fra skadevolder til skadelidte. Med hensyn til erstatning i kontraktsforhold udgør erstatning et supplement eller alternativ til de misligholdelsesbeføjelser, der tager sigte på naturalopfyldelse. Derimod ligger det i dag formentlig de fleste fjernt at overveje naturalydelser som relevante ansvarsfølger i den deliktuelle erstatningsret. Sådan har det været længe som be ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.