En arbejdsgiver har efter omstændighederne en pligt til at søge en medarbejder omplaceret som alternativ til afskedigelse. Denne omplaceringspligt har i de senere år givet anledning til en række afgørelser og ombudsmandsudtalelser på det offentlige område. Omplacering af offentligt ansatte er i en vis udstrækning underlagt en anden retsstilling end privat ansatte, men den nærmere retsstilling er endnu ikke belyst i juridisk litteratur. I denne artikel behandles udvalgte problemstillinger om omplacering i det offentlige, navnlig samspillet med forvaltningsretlige regler.
1. Indledning
Omplaceringspligt indebærer, at en arbejdsgiver i visse situationer har pligt til at undersøge og iværksætte afbødeforanstaltninger i form af omplacering med henblik på at undgå afskedigelse. Pligten udspringer af et proportionalitetsprincip, der kan følge af såvel forvaltningsretlige regler som ansættelsesretlige regler om beskyttelse mod urimelig afskedigelse. Udstrækningen af en arbejdsgivers omplaceringspligt er undertiden reguleret i interne retningslinjer, ofte forhandlet m ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.