Hvornår kræver udvisning »meget tungtvejende grunde«?

Juristen

2024 - nummer 5-6

Udgivet: 18. december 2024

Retsområder: Menneskerettigheder, Udlændingeret

Sider: 166 - 171 (6 sider)

EMD fastslog i Maslov (2008), at det kræver »meget tungtvejende grunde« at retfærdiggøre udvisning af en udlænding, der har tilbragt hele eller dog det meste af sin barndom og ungdom i opholdslandet. Såfremt dette »Maslov-princip« alene anvendes på udlændinge, der er født i opholdslandet eller kommet dertil tidligt i barndommen, giver det god mening. Sådanne udlændinge vil i kraft af opvæksten og de formative år i opholdslandet have meget stærke bånd dertil, hvorfor udvisning vil være særligt belastende. Sådan har princippet da også indtil for nylig været anvendt i både EMD’s og Højesterets praksis – grænsen for princippets anvendelse har ligget omkring en ankomstalder på 7-8 år. I Nguyen (2024) fandt EMD imidlertid »Maslov-princippet« anvendeligt på en udlænding, der var kommet til Danmark som 13-årig. En sådan udvidelse af princippets anvendelsesområde afviger væsentligt fra hidtidig retspraksis og harmonerer navnlig ikke med princippets rationale. Højesteret kunne på den baggrund have valgt at anfægte Nguyen. I UfR 2024.5179 H lagde Højesteret imidlertid loyalt Nguyen til grund i en sag om en udlænding, der var kommet til Danmark som 11-årig. Såfremt denne udvidelse af »Maslovs-princippets« anvendelsesområde danner præcedens, vil princippet reelt blive udvandet.

1. Indledning

Få – om nogen – menneskeretlige vurderinger kræver en så kompleks og mangefacetteret proportionalitetsafvejning som spørgsmålet, om det er foreneligt med EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv at udvise en kriminel udlænding. En af de få generelle retningslinjer, EMD har opstillet for denne vurdering, er princippet om, at det kræver »meget tungtvejende grunde« at udvise en udlænding, der har levet hele eller dog det meste af sin barndom og ungdom i opholdslandet. Dett ...

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Cover af Juristen

Vil du læse denne artikel?

Køb adgang til denne og andre artikler på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her