Højesterets domme har basalt set to funktioner. Denne ene er at afgøre den konkrete tvist mellem sagens parter. Den anden funktion, som ud fra en samfundsmæssig betragtning er langt væsentligere, er at tjene som rettesnor og vejledning for en bredere kreds af retsanvendere og andre interesserede, herunder lands- og byretter, offentlige myndigheder, advokater, borgere, virksomheder og politikere med hensyn til løsningen af tilsvarende eller beslægtede problemstillinger. En af Højesterets væsentligste opgaver som landets øverste domstol er således at sørge for retsenhed og bidrage til afklaring i tilfælde, hvor retstilstanden er uklar, ligesom Højesteret inden for lovgivningens rammer også har et ansvar for retsudviklingen.

Højesteret var længe primært en almindelig appeldomstol, og først ved domstolsreformen i 2007 blev det gjort klart, at Højesteret først og fremmest skulle behandle principielle sager. Også den ændring af retsplejeloven, der fandt sted i 2014, som begrænsede adgangen til at anke domme afsagt af Sø- og Handelsretten til Højesteret, understreger, at Højesteret i dag er en præjudikatdomstol. ²¹¹211. Højesterets udvikling fra appeldomstol til præjudikatdomstol er beskrevet af Børge Dahl og Jens Peter Christensen i Lov Sannhet Rett – Norges Høyesterett 200 år (Tore Schei, Jens Edvin A. Skoghøy og Toril M. Øie, red.), 2015, s. 43 ff., især s. 49 ff. Med hensyn til den ændring af retsplejeloven, der skete ved lov nr. 84 af 28. januar 2014, henvises til Lotte Wetterlings og Josephine Bloch Jensens artikel i U2016B.379.

Højesteret løser primært sine opgaver gennem sine domme og kendelser.