samfundsborgere. Advokaten bør afskæres fra opdraget, hvis det for denne iagttager fremstår sandsynligt, at advokaten benytter sin viden om en nuværende eller tidligere klient til skade for denne klient. Omvendt bør advokaten ikke afskæres fra opdraget, hvis det for iagttageren fremstår åbenbart usandsynligt, at en sådan situation vil opstå, herunder hvis det kan konstateres, at advokaten ikke har nogen reel mulighed for at benytte sin viden om klienten til skade for denne.

7. Identifikationsvirkningen

Informationshensynet og appearance-normen har haft stor betydning for reglerne om advokatens interessekonflikter. I dommen U 1998.1105/2 H identificerede Højesteret advokaten med dennes kontorfælle, da Højesteret skulle vurdere, om kontorfællens tidligere klientrelation til sagsøgeren afskar advokaten fra at repræsentere de sagsøgte i sagen. Afgørelsen blev blandt andet begrundet med informationshensynet. Ifølge Højesterets flertal måtte generalklausulen om god advokatskik kunne rumme »sådanne generelle begrænsninger i advokaters adgang til at påtage sig sager, at man herved modvirker en risiko for uberettiget benyttelse af oplysninger«. 387 Sagen handlede om forsvarsadvokater, men dommen blev afsagt med hjemmel i retsplejelovens § 126, stk. 1.

Med henvisning til dommen har Højesteret i flere senere afgørelser identificeret en advokat med dennes kontorfæller, fordi det pågældende kontorfællesskab udadtil fremstår »som en og samme advokatvirksomhed«. 388 I en af sagerne fremgik det af kontorfællesskabets hjemmeside og brevpapir, at der var tale om »[u]afhængige advokatfirmaer i kontorfællesskab«, men Højesteret identificerede alligevel advokaterne med hinanden. 389 Det afgørende i identifikationsvurderingen synes at være, om advokaterne gennem deres markedsføring fremstår som én virksomhed. 390