Jura og politik – tanker om formalisme, idealisme og pragmatisme
Direktør, dr.jur. Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder
1. Indledning
Hvor går juraens grænse? Det er vel det mest centrale spørgsmål i den løbende diskussion om den internationale retsudvikling, hvor navnlig EU-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen har fået stor indflydelse på rets- og samfundsudviklingen i Danmark.
Spørgsmålet har imidlertid ikke kun betydning for den internationale retsudvklings indvirkning på dansk ret, men er fundamentalt for vores retsorden. Uden en grænse for juraen, ville retsstaten være opløst.
Det var derfor med rette, at Mads Bryde Andersen ved modtagelsen af Den Nordiske Juristpris i 2017 betonede vigtigheden af en opretholdelse i retsforskningen af en skillelinje mellem jura og politik; mellem retsdogmatik og retspolitik.
Grænsedragningen mellem jura og politik, mellem retsdogmatik og retspolitik, er imidlertid ikke entydig. Højesteretspræsident Børge Dahl beskrev i sin tale ved Højesterets 350 års jubilæum i 2011 et grundsynspunkt om Højesterets rolle på denne måde:
»Højesteret har et særligt ansvar for en retsudvikling, der er forankret i dansk retstradition, hvorefter retten finder en retspragmatisk udformning i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Vi skal ikke være mere dynamiske, end godt er, men samtidig møde nye udfordringer med det retssikkerhedsmæssige værn, der er mulighed for.«