Alt det foregående er baseret på udtrykket » sædvanlige pensionsordninger«, men i betænkningen og også i lovforslaget anerkendes det, at selvstændige erhvervsdrivende ofte vil have et andet opsparingsforløb end lønmodtagere, og at der ved vurderingen af, hvad der er en rimelig pension, må lægges vægt på, om ordningen er rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold. Det vil sige, at selvstændiges rimelige pensionsniveau må lægges ud fra virksomhedens økonomiske forhold, og der stilles ikke de samme krav til kontinuitet (forløbet).

Som anført af Lisbeth Faurdal ⁵⁶⁰560. Som note 14. fremgår det ikke af forarbejderne, om der ved skilsmissen skal laves et samlet skøn over pensionsordningens størrelse i forhold til virksomhedens økonomi, eller om indbetalingerne i de enkelte år har været rimelige i forhold til virksomhedens økonomiske forhold det pågældende år. Hendes bud er, at det sidste vil stemme overens med situationen for lønmodtagere og samtidig forhindre, at en ægtefælle de sidste år før en skilsmisse kanaliserer penge, der ellers skulle være delt, over på en pensionsordning. ⁵⁶¹561. Se til eksempel Retten i Hernings utrykte dom af 26. september 2016 (BS SKS æ-794/2015), hvor der – formentlig helt med rette – anerkendtes et ganske varierende indbetalingsforløb for en selvstændig erhvervsdrivende.

Højesteret fastslog, at rimelighedsvurderingen må foretages under hensyn til, at selvstændige erhvervsdrivende ofte vil have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere, og at der derfor ikke kan stilles de samme krav til regelmæssigheden i pensionsopsparingsforløbet som til lønmodtagere. Vurderingen må navnlig bero på, om pensionsordningen, herunder indbetalingernes størrelse og forløb, må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold. Det påhviler den selvstændigt erhvervsdrivende at godtgøre, at dette er tilfældet.

Højesteret fastslog herved, at det er den ægtefælle, der kræver beløb holdt uden for ligedelingen, der har bevisbyrden, Herved afklaredes den tvivl, der har været i den juridiske litteratur. ⁵⁶²562. Gitte Meldgaard Abrahamsen gennemgår problemstillingen s. 308 ff. i bogen nævnt i note 1.

Ægtefællerne var enige om, at 18 % var et rimeligt niveau, og der blev ikke sat spørgsmål ved, om procenten kunne beregnes af den fulde løn i virksomheden. Konkret nåede overskuddet således ikke op på en sådan