subrogtionsadgang vil i så fald bero på skyldnerens (hovedmandens) forhold, nærmere bestemt insolvens, hvilket ikke frigør kautionisten. Hvis den kautionssikrede fordring er sikret ved pant, og pantgælden er overgået til erhververen som ny debitor sammen med de pantsatte aktiver som led i virksomhedsoverdragelsen, jf. KL § 14 c, stk. 4, må kautionistens subrogationsret er bevaret i samme omfang. Da pantet er stillet for den kautionssikrede fordring også efter debitorskiftet, følger dette af almindelige kautionsretlige regler. Spørgsmålet er dog uomtalt i forarbejderne.

Har kautionisten kontrasikkerhed, herunder modregningsret, vil et debitorskifte ligeledes medføre, at denne sikkerhed ikke kan udnyttes, medmindre kontrapantet er medoverdraget til erhverer. Efter debitorskiftet vil et eventuelt regreskrav skulle rettes mod den nye, indtrådte skyldner, og der vil derfor ikke foreligge gensidighed, som er en betingelse for modregning, ligesom der ikke vil opstå et regreskrav mod den oprindelige skyldner, som vil være sikret af kontrapantet. I disse tilfælde forekommer det ganske byrdefuldt, at kautionistens forpligtelse i strid med hans forudsætninger fortsat skal bestå. ¹⁰⁹⁰1090. Det bemærkes, at almindelige betragtninger om risikoforøgelse angår ændringer, som hovedmanden (kreditor) kan bebrejdes, hvilket ikke er tilfældet her. Sml. Kim Sommer Jensen i Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Rekonstruktion, 1. udg., s. 421 f., som anfører, at skyldnerskifte ikke i sig selv kan statuere en risikoforøgelse. Det må antages, at kautionisten i et sådan tilfælde kan påberåbe sig bristede forudsætninger.

Spørgsmålet er uafklaret i domspraksis.

Det er ligeledes uafklaret, om kautionisten udtrykkeligt kan aftale, at kautionen ikke består i tilfælde af debitorskifte efter KL § 14 c, stk. 2. Hvis det antages, at kautionsløftet kan begrænses til at angå en bestemt hovedmand, burde det ligeledes være muligt at begrænse hæftelse efter debitorskifte i medfør af KL § 14 c, stk. 2. ¹⁰⁹¹1091. Cfr. Kim Sommer Jensen i Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Rekonstruktion, 1. udg., s. 421.

Af KL § 14 c, stk. 2, 2. pkt. fremgår: »Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes af erhververen.«