Men straffes kan man, hvis man overtræder forbuddet i flagbekendtgørelsen. Det skete i 1997 for en mand, der den 1. maj 1995 på sin bopæl på Bornholm havde flaget med det østtyske flag. Han blev i den anledning tiltalt til straf for overtrædelse af straffelovens § 110 c, jf. 1915-flagbekendtgørelsens flagningsforbud.

For byretten gjorde han fornuftigt nok gældende, at forbuddet i flagbekendtgørelsen ikke kunne omfatte det østtyske flag, da Østtyskland (DDR) jo var ophørt med at eksistere allerede fire år før, i 1991. Dette synspunkt vandt imidlertid ikke rettens øre. Rønne Ret idømte manden en bøde og begrundede det med, at »uanset at DDR var ophørt med at eksistere på det tidspunkt, tiltalte benyttede flaget, findes de hensyn, der begrunder forbuddet mod at flage med fremmede nationalflag, tillige at gøre sig gældende vedrørende flag, der knytter sig til nationer, der af eksempelvis politiske årsager er ophørt med at eksistere. Dette må i hvert fald gælde, når sådanne flag benyttes på et tidspunkt, hvor flaget endnu forbindes med en fremmed nation.« Straffen blev fastsat til 6 dagbøder a 250 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 6 dage. Østre Landsret stadfæstede dommen med henvisning til byrettens begrundelse. ¹³⁰⁹1309. U 1997.353/1 Ø

Man kan nok være fristet til at spørge, hvor overbevisende dommens begrundelse er. Som nævnt blev 1915-flagbekendtgørelsen udstedt for at værne Danmarks neutralitet over for de krigsførende magter under Første Verdenskrig. Denne baggrund understreges af bekendtgørelsens bestemmelse om, at overtrædelse af flagningsforbuddet var strafbar efter lov nr. 200 af 9. september 1914’s bestemmelse om straf for overtrædelse af »Bestemmelser og Forbud, som af civile eller militære Myndigheder er givne i Anledning af Statens Neutralitets-Foranstaltninger«. En bestemmelse, der som nævnt i dag er afløst af straffelovens § 110 c, stk. 1, ifølge hvilken der straffes for overtrædelse af bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet »til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger«.

Men hvordan kan det med nogen rimelighed betragtes som et værn for statens forsvars- og neutralitetsforanstaltninger at forbyde og straffe flagning med et flag for en stat, der er ophørt med at eksistere, og hvis formelle eksistensophør endda har fundet sted som et resultat af ganske ukrigeriske politiske forhandlinger, som Danmark ikke havde lod eller