for formildelse af en eventuel sanktion. Under hensyn hertil og til positionen som suppleant for formanden forelå der omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed.
4.4. Dommerens offentlige udtalelser
I UfR 2014.2898 udtaler Højesteret, at det er et klart udgangspunkt, at en dommer ikke bliver inhabil, fordi dommeren har skrevet eller udtalt sig generelt om et retsspørgsmål, som på et senere tidspunkt kommer til pådømmelse. 235235. Se tilsvarende UfR 2014.2907 H. Højesteret udtaler endvidere, at dette udgangspunkt hænger sammen med, at dommere ligesom alle andre borgere har ytringsfrihed, og at det er gavnligt for samfundet, at dommerne med den erfaring, de har opnået i kraft af deres arbejde, har mulighed for at give udtryk for deres faglige syn i bøger, artikler og foredrag mv. uden derved at risikere at blive inhabile.
Udgangspunktet må dog fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Som et klart eksempel herpå nævner Højesteret den situation, hvor dommerens udtalelser er møntet på en konkret sag, således at man kan sige, at dommeren gennem udtalelserne på forhånd har vurderet, hvordan den konkrete sag skal afgøres.
Konkret fandt Højesteret i UfR 2014.2898, at dommeren, som leder Sø- og Handelsrettens skifteafdeling, ville være inhabil i en sag om konkursbehandling af en andelsboligforening. 236236. Fem dommere medvirkede ved afgørelsen i Højesteret. Ved den konkrete bedømmelse var der en enkelt dommer, som fandt, at udtalelserne ikke kunne begrunde inhabilitet. Dommeren havde bl.a. udtalt sig til pressen og under en høring i Folketingets Retsudvalg om konkursbehandling af andelsboligforeninger. Højesteret foretog en detaljeret gennemgang af dommerens udtalelser og fandt, at de gik langt videre end blot at beskrive retstilstanden og efter en samlet vurdering var egnede til at skabe berettiget tvivl om, hvorvidt han på forhånd havde taget stilling til, hvordan Sø- og Handelsrettens skifteafdeling ville afgøre konkursbegæringer fra andelsboligforeninger. Der forelå herefter ganske særlige omstændigheder, som medførte inhabilitet.
UfR 2017.3544 Ø angår en domsmand, som efter afsigelse af dom, hvori den pågældende havde deltaget, udtalte sig om sagen og sin personlige holdning hertil i et radioprogram og på Facebook. Da hun samtidig med at udtale en privat holdning havde gi-