Den anden sag angik en dengang 16-årig patient (C), som var vredet om på venstre fod til fodboldtræning en af de sidste dage i oktober 2012. Den 1. november 2012 blev hun undersøgt på Svendborg Sygehus. På skadestuen vurderede man efter røntgenundersøgelse, at der var brud på bådbenet i foden. C blev behandlet med walker-bandage og måtte ikke støtte på foden. På grund af fortsatte gener blev C på eget initiativ i januar 2013 undersøgt, MR-skannet og CT-skannet på privathospitalet Aleris-Hamlet. Man vurderede, at der var tale om smerter inde fra knoglen (bone bruise) og et brud på bådbenet uden synlig heling, og at der var grundlag for operation. Ved operationen den 30. januar 2013 blev bruddet i bådbenet sat sammen med skrue, og C fik anlagt gipsskinne.

Ved afgørelse af 26. august 2013 fandt Patienterstatningen at C’s skade i form af forlænget sygeperiode og eventuelt varigt mén var omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Om det videre forløb anførte Patienterstatningen, at man ville opgøre erstatningen, når C havde indsendt nogle yderligere oplysninger. Det fremgik af klagevejledningen, at Ankenævnet for Patienterstatningen ved klage kunne ændre afgørelsen til fordel for C, men at ankenævnet også kunne ændre afgørelsen til skade for hende, så hun i mindre omfang eller slet ikke var berettiget til erstatning. Afgørelsen blev hverken påklaget af C eller regionen.

Ved afgørelse af 10. oktober 2013 tilkendte Patienterstatningen C godtgørelse for svie og smerte med 25.160 kr. og erstatning for transportudgifter til privathospitalet med 3.000 kr., i alt 28.160 kr. Patienterstatningen anførte om det videre forløb, at C muligvis kunne være berettiget til yderligere godtgørelse for svie og smerte, og Patienterstatningen tilkendegav, at man – når man havde modtaget oplysninger herom – også ville træffe afgørelse om fastsættelse af eventuelt varigt mén. Klagevejledningen svarede til den tidligere afgørelses vejledning. Afgørelsen blev hverken påklaget af C eller Region Syddanmark, og regionen udbetalte den 5. og 15. november 2013 som følge af afgørelsen i alt 28.342,53 kr. (inkl. renter) til C.

Ved afgørelse af 7. februar 2014 traf Patienterstatningen afgørelse om, at C ikke var berettiget til yderligere erstatning. Det fremgik af klagevejledningen, at ankenævnet kunne tiltræde afgørelsen eller ændre den, så erstatningen blev forhøjet eller nedsat, og at ankenævnet også kunne ændre den oprindelige afgørelse, så hele erstatningen bortfaldt og skulle betales tilbage.