Obligatoriske og tinglige rettigheder: enten – eller?
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Professor, ph.d. Lars Henrik Gam Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
1. Indledning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.I formueretten sondres der grundlæggende mellem obligationsretlige og tingsretlige rettigheder. Det er en sondring, som Mads Bryde Andersen har behandlet flere steder i sit omfattende forfatterskab. 992992. Til illustration kan nævnes Mads Bryde Andersen: Ret og metode (2002) s. 92 f., Mads Bryde Andersen: Grundlæggende aftaleret, 4. udg. (2013) s. 25 ff. og Mads Bryde Andersen i Den Store Danske. Der er herudover grund til at fremhæve de tingsretlige arbejder om information og immaterielle rettigheder i eksempelvis Mads Bryde Andersen og Eva Hau: Rettighedsproblemer i forskningssamarbejder (1998) samt Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005) s. 555 ff.
Om begreberne »obligationsret« og »tingsret« anfører ordforklaringerne i Grundlæggende aftaleret følgende: 993993. Mads Bryde Andersen: Grundlæggende aftaleret, 4. udg. (2013) s. 495 og 506 (udh. i orig.). Forskellen mellem obligatoriske rettigheder og tingsretlige/ejendomsretlige rettigheder behandles også samme sted s. 25 ff.
Obligationsret: Den del af formueretten, der handler om de såkaldt obligatoriske rettigheder, dvs. de rettigheder, der kan gøres gældende mod personer, i modsætning til dem, der knytter sig til ting (se tingsret).
Tingsret: Ret, der kan gøres gældende mod en ting (f.eks. en panteret), i modsætning til obligationsret eller obligatorisk rettighed, der kan gøres gældende mod en person (f.eks. en leverandørgæld). I en systematisk opdeling af formueretten sondrer man almindeligvis mellem obligationsretten og tingsretten.