med en sådan modregning, da udlejeren i så fald blot bruger af den stillede sikkerhed, men hvis kravet først rejses efter debitorskiftet, er det langt fra givet, at den indtrådte skyldner er indforstået hermed.
Det må antages, at konneks modregning af restancer i depositum ikke er afskåret. En udlejer er formentlig berettiget til at frigive og udbetale et indbetalt depositum, hvorved frigørelsestiden for depositum er indtrådt. Da lejerestancerne vil være forfaldne, vil fordringerne have stået over for hinanden som udjævnlige og afviklingsmodne, hvorfor konneks modregning som udgangspunkt kan ske.
Det forudsættes for det andet, at medkontrahenten kan kræve genbetaling, i det omfang depositum er blevet brugt til dækning af restancer. 10931093. Se således også Kim Sommer Jensen i Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Rekonstruktion, 1. udg., s. 417. Dette kan heller ikke tiltrædes. Den nye skyldner succederer i kontraktens forpligtelser. Er det aftalt, at der f.eks. indbetales depositum svarende til 3 måneders leje, og er dette indbetalt tidligere, er forpligtelsen ophørt ved betaling. Når medkontrahenten vælger at træde til sikkerheden og opnå fyldestgørelse på baggrund heraf, opstår der ikke en pligt til genbetaling: Medkontrahenten har selv valgt at benytte sikkerheden, og en tiltrædelse af pantet medfører, at pantesikkerheden reduceres med det indkomne beløb, medmindre andet er aftalt. 10941094. Jf. Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen: Panteret, 5. udg., s. 439
Hvis lovbemærkningernes udlægning af gældende ret står til troende, er der via lovbemærkningerne sket en (væsentlig) ændring af retstilstanden og et brud med almindelige formueretlige principper. Dette uden angivelse af, om det var en tilsigtet ændring.
4. Afslutning
Ovenstående eksempler er desværre ikke enkeltstående. Der vil kunne findes en række andre tilfælde, hvor lovændringer synes at gribe – også ganske vidtgående – ind i den eksisterende retsorden. Dette er uheldigt, når det ikke klart fremgår, at en sådan ændring var tilsigtet, hvilket skaber usikkerhed om retsstillingen og reglernes nærmere fortolkning.