3. Normering på selskabsrettens område ved aftale
3.1. Retstillingen omkring kapitalejernes aftaler ved selskabsreformen
Ud over den normering, som kan finde sted ved brug af de selskabsretlige instrumenter, er det også muligt at bruge det velkendte instrument aftalen til at normere såvel kapitalselskabets, som de øvrige selskabsdeltageres adfærd.
Det er muligt, fordi kapitalselskabet antages af retsordenen at være en selvstændig juridisk og økonomisk person med en selvstændig retsevne, herunder til at indgå aftaler med deraf følgende rettigheder og pligter, hvilket har konsekvenser for kapitalselskabets egen formue, der er afskåret fra kapitalejerne.
Især muligheden for at bruge såkaldte ejeraftaler indgået af kapitalejere har i de seneste år vakt stor opmærksomhed, ironisk nok forbi selskabsreformen af 2009 søgte at afklare retstilstanden ved indførelse af en ny bestemmelse herom i SL § 82.
Litteraturoversigt
Selskabsloven af 2009 blev forberedt af det såkaldte Moderniseringsudvalg, der afgav bet. 1498/2008. Retsopfattelsen af kapitalejernes aftaler i selskabsretten var på det tidspunkt ikke klar, se t.eks. debatten mellem Werlauff (U 2008B.207) og Lego Andersen (U2008B.425) før betænkningen, og Werlauff (U 2009B.119) efter betænkningen, men før lovens vedtagelse. Hvad der var nyere og relevant litteratur på det tidspunkt er bl.a. gengivet i den første artikel af Werlauff, hertil kommer blandt den ældre men stadig relevante litteratur Gomard, Shareholders’ Agreements in Danish law, Scan. Studies in Law (1972). Blandt de vigtigere monografier på tidspunktet for reformen var Werlauff & Nørgaard, Vedtægter & Aktionæroverenskomster (2. udg., 1995), og Lego Andersen, Aktionæroverenskomster (2000). Selvom disse værker er erstattet af nyere udgaver, spiller de en vigtig rolle for at forstå retsopfattelsen på tidspunktet for reformen.
Reguleringen i den nye selskabslov af ejeraftaler affødte en række nye bidrag, der viste, at den tilstræbte afklaring nok var opnået på nogle punkter, men blot havde affødt andre problemer. Se t.eks. Kruhl, der først i Neville & Engsig Sørensen (red.), Den nye selskabslov (2009), kap. 8, og senere mere udførligt i sin Ph.D-afhandling, Ejeraftaler (2011), var kritisk over for ændringen og endvidere gjorde en række antagelser om den nye retstilstand. Kritikken og disse antagelser blev udfordret af Friis Hansen i NTS 2012:1, s. 31, hvilket førte til debatten Kruhl NTS 2012:3-4, s. 43, Friis Hansen, NTS 2003:3, s. 1, og Kruhl, NTS 2013:3, s. 24. Hertil kommer en række andre artikler i forskellige publikationer, der mere havde karakter af praktisk orientering om de nye regler og derfor ikke medtages her.
En gennemgang af kapitalejernes aftaler i andre jurisdiktioner er foretaget af Bang & Duvaci, NTS 2011:4, s. 24, der konkluderer, at de nordiske lande alle afviser at tillægge sådanne aftaler retsvirkning på generalforsamlingen, hvilket også gør sig gæl-