Log ind

kredsløb er målrettet en bestemt type beregning og er hastigheds- og energimæssigt overlegne i forhold til processorerne i almindelige computere – i dag kan det derfor sjældent svare sig økonomisk for almindelige mennesker at mine Bitcoins. Minerne er tilmed begyndt at forene deres regnekraft i såkaldte mining pools for at begrænse udsving i deres indtjening. Deltagerne i disse pools vil oftere vinde, men må så til gengæld deles om belønningen.

Set i et større energimæssigt perspektiv er proof_of_work-funktioner uhensigtsmæssige. Der spildes store mængder strøm på forgæves mining. Kritikere kalder derfor kryptovalutaerne for miljøfjendtlige: I slutningen af 2017 blev det anslået, at Bitcoin-minerne på årsbasis bruger mere strøm end hele Irland. 121 Anvendelse af proof_of_work-funktioner er dog ikke eneste mulighed. Kryptovalutaen Nxt anvender i stedet en proof_of_stake-funktion, hvor sandsynligheden for at vinde beregnes ud fra størrelsen af ens konto. Det mindsker alt andet lige incitamentet til at forøge sin regnekraft. 122 Tangle, teknologien bag kryptovalutaen IOTA, tillader parallelle valideringer, hvilket gør systemet mere (energi)effektivt, men også mere sårbart over for hackere.

Når man taler om miljøbelastningen, kan man ikke bortse fra, at anvendelse af DLT kan give besparelser andre steder – sådanne besparelser bør retfærdigvis indregnes i det store regnestykke.

Når en miner laver et udkast til en ny blok (»Blok n+1«), består den – meget forsimplet – af et unikt digitalt fingeraftryk – en såkaldt hash – fra den seneste blok i kæden (»Hash blok n«), de medtagne transaktioner (»Tx«) og minerens bevis for at have løst det matematiske problem (kaldet »Nonce«): 123

Figur 2

Minerne regner om kap om at være den første, som løser sit matematiske problem bl.a. på baggrund af hashet fra »blok n«. Når en miner har løst