Hacket førte til stor diskussion i Ethereum-miljøet. Et flertal valgte i sidste ende at lave en såkaldt hard fork, som er illustreret nedenfor i figur 4. Man gik tilbage i kæden til før de blokke, der indeholdt transaktioner fra hacket (de skraverede felter), og lavede en ny blok (den grå), som flertallet af nodes valgte at acceptere som nyeste blok i den længste kæde. Derved opstod to kæder, med de første 1.920.000 blokke til fælles – de kompromitterede, skraverede blokke og de efterfølgende er således ikke del af den nuværende Ethereums kæde (den nederste kæde). En del af miljøet anså denne opsplitning som en utilgivelig indgriben, da den stred imod princippet om kæden som uforanderlig – hvis man først har skabt præcedens for indgriben, hvor går grænsen så? Mindretallet holder derfor fortsat fat i den oprindelige blockchain, som i dag er kendt og handles som Ethereum Classic (den øverste kæde). 165

Figur 4

I denne forbindelse kan man også overveje, hvem – om nogen – man kan holde ansvarlig for tab som følge af mangler og defekter i programkode. Er der overhovedet et ansvarssubjekt, når der sker skade som følge af en defekt open source-kode (dvs. en kode, som er produceret decentralt af en række programmører, der ikke er underlagt en arbejdsgiver eller anden juridisk myndighed)?

Der spekuleres i, om udviklingen af blockchain og smartkontrakter er led i den fjerde industrielle revolution. 166 Begreber som Blockchain, Artificial Intelligence (AI) og Internet of Things (IoT) omtales i en juridisk kontekst ofte under ét som LegalTech. Ja, der er tale om moderigtige buzz-words, men den teknologisk udvikling vil måske vise sig ligefrem at disrupte den juridiske branche. Spekulationerne går f.eks. på, om der vil være (samme) brug for jurister, hvis kontrakter bliver selv-eksekverende, og almindeligt forekommende konflikter (f.eks. betaling af dagsbøder eller demurrage)