Festskrift til Mads Bryde Andersen (1. udg.)

Med dette festskrift hylder en række kolleger inden for den akademiske og praktiske juridiske verden professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen i anledning af hans 60 års fødselsdag den 25. september 2018. Hyldesten tilfalder en person ud over det sædvanlige. Allerede doktordisputatsen »Edb & ansvar« fra 1989, skrevet på lidt over to år, dokumenterede de kvalifikationer, der kendetegner Mads: fremragende analytiske evner, en enorm arbejdskapacitet, stor intellektuel nysgerrighed og en evne til ny og original juridisk tænkning. Disse evner har gjort Mads til en af sin generations mest markante jurister og har resulteret i et omfattende forfatterskab og praktisk virke.

Hacket førte til stor diskussion i Ethereum-miljøet. Et flertal valgte i sidste ende at lave en såkaldt hard fork, som er illustreret nedenfor i figur 4. Man gik tilbage i kæden til før de blokke, der indeholdt transaktioner fra hacket (de skraverede felter), og lavede en ny blok (den grå), som flertallet af nodes valgte at acceptere som nyeste blok i den længste kæde. Derved opstod to kæder, med de første 1.920.000 blokke til fælles – de kompromitterede, skraverede blokke og de efterfølgende er således ikke del af den nuværende Ethereums kæde (den nederste kæde). En del af miljøet anså denne opsplitning som en utilgivelig indgriben, da den stred imod princippet om kæden som uforanderlig – hvis man først har skabt præcedens for indgriben, hvor går grænsen så? Mindretallet holder derfor fortsat fat i den oprindelige blockchain, som i dag er kendt og handles som Ethereum Classic (den øverste kæde). ¹⁶⁵165. Ethereum Classic handles imidlertid til en brøkdel af (den nye) Ethereums værdi.

Figur 4

I denne forbindelse kan man også overveje, hvem – om nogen – man kan holde ansvarlig for tab som følge af mangler og defekter i programkode. Er der overhovedet et ansvarssubjekt, når der sker skade som følge af en defekt open source-kode (dvs. en kode, som er produceret decentralt af en række programmører, der ikke er underlagt en arbejdsgiver eller anden juridisk myndighed)?

Der spekuleres i, om udviklingen af blockchain og smartkontrakter er led i den fjerde industrielle revolution. ¹⁶⁶166. Den første industrielle revolution var indførelse af dampmaskinen, minedrift og masseproduktion omkring 1780, den næste industrielle revolution var båret af stål og elektricitet, herunder opfindelsen af samlebåndet omkring 1870, og den tredje indførelse af elektronik og informationsteknologi herunder computerstyret automatisering fra starten af 1970. Begreber som Blockchain, Artificial Intelligence (AI) og Internet of Things (IoT) omtales i en juridisk kontekst ofte under ét som LegalTech. Ja, der er tale om moderigtige buzz-words, men den teknologisk udvikling vil måske vise sig ligefrem at disrupte den juridiske branche. Spekulationerne går f.eks. på, om der vil være (samme) brug for jurister, hvis kontrakter bliver selv-eksekverende, og almindeligt forekommende konflikter (f.eks. betaling af dagsbøder eller demurrage)