håndteres automatisk uden menneskelig interaktion? På den helt lange bane er det ikke utænkeligt, at smartkontrakter – ud over selv at kunne løse de mest almindeligt forekommende konflikter – ved hjælp af kunstig intelligens selv kan justere klausuler, som har vist sig at være uvirksomme eller ineffektive. 167167. Der er ikke kun inden for privatretten, at man ser på betydningen af digitaliseringen for retten. Det kan eksempelvis tænkes, at man laver kodeklar lovgivning, som kan håndteres digitalt, se hertil: <http://dit.dk/da/DANSKITmener/Maerkesager%20og%20politisk%20arbejde/Digital%20lovgivning>. For jurister og advokater, der i dag lever af at rådgive klienter om kontrakter på traditionel vis, kan sådanne tanker virke urealistiske og skræmmende, men der arbejdes (intensivt) på at gøre det til virkelighed.
For jurister, som gerne vil rådgive om smartkontrakter mv., kan det være en udfordring at skulle kunne forstå – eller ligefrem forestå – programmering af smartkontrakter. Programmeringsfejl kan føre til, at eksekveringen ikke sker som tiltænkt – og uden nogen korrektionsmulighed. Udviklere arbejder derfor på at skabe mere tilgængelige, kontrakt-orienterede programmeringssprog. I skrivende stund er det mest udbredte Solidity. 168168. B Notheisen, »A Next-Generation Smart Contract and Decentralized Application Platform« (2014-), tilgængelig på <http://github.com/ethereum/wiki/wiki/White-Paper>. Der arbejdes f.eks. også på en mere grundlæggende løsning, hvor koblingen mellem juridisk tankegang og programsprog indsnævres. 169169. F Al Khalil, m.fl., »A solution for the Problems of Translation and Transparancy in Smart Contracts« (2017), tilgængelig på <http://www.grctc.com/wp-content/uploads/2017/06/GRCTC-Smart-Contracts-White-Paper-2017.pdf>. Ved programmering spiller juridisk sagkundskab en rolle: En jurist har en tværfaglig forståelse og kan »opløse« kontraktsopfyldelsen i forskellige skridt, identificere mulige tvivlspørgsmål og fastlægge de tilladte udfald – dvs. designe det flowchart, som smartkontrakten skal følge. En datalog kan programmere kontrakten, men for jurister, som vil arbejde med smartkontrakter, er en forståelse for kontraktsopløsning og boolsk algebra nødvendig – og vil formentlig stå i høj kurs blandt arbejdsgiverne i de kommende år. 170170. Se herom også ISDA og Linklaters, »Smart Contracts and Distributed Ledger – A Legal Perspective« (Aug 2017), tilgængelig på <http://www.isda.org/a/6EKDE/smart-contracts-and-distributed-ledger-a-legal-perspective.pdf>, der bl.a. påpeger, at jurister også bør bidrage til at identificere spørgsmål, som kan håndteres i en smartkontrakt, og spørgsmål, der ikke eller kun vanskeligt kan. Se endvidere M Bues og E Mattheae, »LegalTech on the Rise: Technology Changes Legal Work Behaviours, But does Not Replace its Profession« (Springer 2017), s. 106: »LegalTech will require a new working attitude that fosters the decomposition of legal tasks. Lawyers will have to discern whether and to what degree each task should be computerized, standardized or automated or really needs a handcrafted solution«.