Det må også tillægges vægt, at reglerne om freds- og ærekrænkelser og persondatareglerne har et delvist forskelligt beskyttelsessigte, uanset at de to regelsæt har et delvist overlappende materielt anvendelsesområde, der på et overordnet niveau begge beskytter den personlige integritet. Mens straffelovens regler beskytter mod særligt kvalificerede personlighedskrænkelser rettet mod enkeltindivider, beskytter de persondataretlige regler i bredere forstand retten til egne personoplysninger. At reglerne hviler på delvist forskellige hensyn illustreres også af sondringen i EU’s charter om grundlæggende rettigheder mellem retten til privatliv (art. 7) og retten til egne personoplysninger (art. 8). I denne sondring er reglerne om freds- og ærekrænkelser primært forankret i privatlivsbeskyttelsen efter art. 7, mens forordningens udgangspunkt er retten til egne personoplysninger efter art. 8.
På den baggrund må det lægges til grund, at forordningen fortsat efterlader et råderum for regler om freds- og ærekrænkelser i straffeloven, uanset om disse i et vist omfang også regulerer visse former for behandling af personoplysninger. 196196. I Justitsministeriets notat om vurdering af særlovgivning på Justitsministeriets område i forhold til EU’s generelle databeskyttelsesforordning, betænkning nr. 1565/2017, del II, s. 4 ff., anføres heller ikke, at forordningen skulle nødvendiggøre ændringer i straffelovens regler om freds- og ærekrænkelser (eller straffeloven i øvrigt).
Det nationale råderum er dog ikke ubegrænset. Det vil næppe være muligt generelt at lade reglerne om freds- og ærekrænkelser udtømmende gøre op med strafbarheden af handlinger, hvis dette ville indebære, at der ikke kan idømmes straf for de pågældende handlinger, selvom de var strafbare efter forordningen. En sådan retstilstand kan næppe rummes inden for det nationale råderum efter art. 6, stk. 2. Problemstillingen kan illustreres med den situation, hvor der sker videregivelse af et nøgenbillede optaget på et frit tilgængeligt sted. Dette vil sædvanligvis ikke være i strid med strfl. § 264 d, idet retspraksis på baggrund af lovforarbejderne fra 1971 har fastslået, at det normalt ikke vil være strafbart at videregive billeder, der er optaget på et frit tilgængeligt sted.
I U 2015.3802 Ø havde en person på en strand filmet fem nøgenbadende mænd og efterfølgende offentliggjort optagelserne på internettet under titlerne »perverse svin« og »liderbasser«. Landsretten fandt ikke, at dette var en overtrædelse af strfl. § 264 d, idet optagelserne ikke afslørede noget om de pågældendes private forhold i bestemmelsens forstand og heller ikke åbenbart kunne forlanges unddraget offentligheden, idet opta-