billeder af mere intim karakter. Alternativt måtte man nå til, at princippet i § 264 d måtte udbredes til alle billeder optaget på frit tilgængelige steder, hvilket ville føre til en endnu mere omfattende indskrænkning af art. 83 og i øvrigt føre til vidtrækkende konsekvenser, hvis samme princip også skulle gælde for de øvrige regler om freds- og ærekrænkelser. Som nærmere beskrevet nedenfor, lægger Justitsministeriet i lovforslag L 240 til grund, at bødeniveauet for freds- og ærekrænkelser skal følge bødeniveauet efter databeskyttelsesloven og forordningens art. 83. Også dette synspunkt støtter, at reglerne om freds- og ærekrænkelser ikke kan indskrænke anvendelsesområdet af art. 83: Hvis bødeniveauet om freds- og ærekrænkelser skal følge bødeniveauet efter forordningen, må det så meget desto mere gælde, at reglerne om freds- og ærekrænkelser ikke kan afskære muligheden for at give bøde efter forordningen.
På denne baggrund kan der næppe indføres nationale strafferegler, der afskærer den konkrete vurdering af, om der skal pålægges en bøde efter forordningens art. 83. Reglerne om freds- og ærekrænkelser kan således supplere men ikke erstatte det bødeansvar, der følger af forordningen.
Det må endvidere anses for tvivlsomt, i hvilket omfang det er muligt at kriminalisere en behandling af personoplysninger efter reglerne om freds- og ærekrænkelser, såfremt den samme behandling har hjemmel i og dermed er lovlig efter forordningen. EU-Domstolen har tidligere slået fast, at nationale regler, der afskar nogle af det nu ophævede persondatadirektivs behandlingshjemler, var i strid med EU-retten. 199199. C-468/10 (ASNEF) og C-582/14 (Breyer). Det kan ikke antages, at der under forordningen skulle være større nationalt råderum til at begrænse de persondataretlige behandlingshjemler end under direktivet. I overensstemmelse hermed og under henvisning til den nævnte praksis fra EU-Domstolen er det i betænkning 1565/2017, s. 147 ff., lagt til grund, at det ikke er muligt at afskære forordningens behandlingshjemler i national ret. I lovforslag L 240 justerer Justitsministeriet muligvis denne opfattelse. I forbindelse med det ovennævnte forslag om at kriminalisere gps-overvågning anføres således, at bestemmelsen også tilsigter at kriminalisere registreringer af en anden persons færden, selvom sådanne registreringer kan foretages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen. 200200. L 240, s. 45. Den samme opfattelse er lagt til grund i betænkning 1563/2017, s. 38. I lovforslagets almindelige del anføres, at bestemmelsen ligger