svarende til det danske og det norske. Efterfølgende har EU-Domstolen imidlertid flere gange udtalt, at »den præjudicielle procedure forudsætter, at der reelt verserer en retssag for den nationale domstol, og at denne domstol skal træffe en afgørelse, hvis udfald kan påvirkes af den præjudicielle afgørelse«. 271 EU-Domstolen har endvidere præciseret, at det ikke er tilstrækkeligt til at antage et præjudicielt spørgsmål til realitetsbehandling, at andre retsinstanser kan have nytte af EU-Domstolens svar, når den forelæggende nationale domstol ikke selv skal anvende svaret i en for den verserende tvist. 272 Disse krav gælder efter praksis, uanset at det forelæggende organ utvivlsomt udgør en domstol efter både den nationale retsorden og de kriterier, som EU-Domstolen har udviklet til at afgrænse de forelæggelsesberettigede instanser efter art. 267. 273

EU-Domstolen har endvidere afvist forelæggelser fra nationale domstole i tilfælde, hvor den pågældende nationale domstol ikke selv skulle færdigbehandle tvisten, men derimod overlade den endelige tvistløsning til en anden domstol, således at den forelæggende ret ikke selv kunne gøre brug af den ønskede præjudicielle besvarelse. 274

Disse betingelser for EU-Domstolens antagelse af et præjudicielt spørgsmål til realitetsbehandling synes ikke opfyldt i et tilfælde, hvor en dansk domstol forelægger efter voldgiftslovens § 27, stk. 2. Det er derfor ikke ganske sikkert, at EU-Domstolen vil realitetsbehandle en sådan præjudiciel forelæggelse. Som allerede anført er der i norsk ret indført en tilsvarende ordning, og det er også i norsk retsteori omdiskuteret, hvorledes denne ordning passer ind i retspraksis vedrørende kravene til det forelæggende organs egne funktioner. 275

Antages det, at EU-Domstolen vil kunne behandle forelæggelser fra en dansk domstol efter voldgiftslovens § 27, stk. 2, er det i øvrigt nærliggende også at antage, at den danske domstol, der får en sådan anmodning fra en voldgiftsret om at foretage en præjudiciel forelæggelse, skal anses som en sidsteinstans i art. 267’s forstand med de deraf følgende strammere