der – forpligtet til af egen drift at efterprøve, om de kontraktvilkår, der ligger til grund for den fordring, der er fastlagt ved voldgiftskendelse, er urimelige. Dette gælder dog kun, hvis retten, i henhold til de nationale processuelle regler, i en tilsvarende fuldbyrdelsesprocedure ville have været forpligtet til af egen drift at efterprøve, om sådanne vilkår er uforenelige med ufravigelige nationale retsgrundsætninger. 277277. Bl.a. sag C-168/15, Milena Tomášová, ECLI:EU:C:2016:602, og sag C-470/12, Pohotovosť s. r. o., ECLI:EU:C:2014:101. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor den nationale domstol i sin interne retsorden råder over muligheden for af egen drift at efterprøve en sådan klausuls uforenelighed med ufravigelige nationale retsgrundsætninger. 278278. Sag C-40/08, Asturcom Telecomunicaciones SL, ECLI:EU:C:2009:615. Forpligtelse til at efterprøve, om voldgiftsaftalen er ugyldig, og i givet fald annullere kendelsen med den begrundelse, at aftalen indeholder et urimeligt kontraktvilkår, gælder også under et søgsmål om annullation af en voldgiftskendelse. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om forbrugeren først påberåbte sig ugyldigheden under annullationssøgsmålet, og således ikke allerede under voldgiftssagen. 279279. Sag C-168/05, Mostaza Claro, ECLI:EU:C:2006:675.
I Achmea-dommen udlagde EU-Domstolen selv den nævnte retspraksis således, at EU-retten tillader, at de nationale domstole i relation til private voldgiftssager kun foretager en begrænset efterprøvelse af voldgiftskendelser, men at dette dog forudsætter, »at de grundlæggende bestemmelser i EU-retten kan blive behandlet i forbindelse med denne efterprøvelse og i givet fald være genstand for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.« 280280. EU-Domstolen har i sag C-567/14, Genentech Inc., ECLI:EU:C:2016:177, realitetsbehandlet en præjudiciel forelæggelse i forbindelse med en fransk domstols prøvelse af en voldgiftssags forenelighed med EU-konkurrencereglerne, uanset at sagens parter gjorde gældende, at den franske domstol ikke havde kompetence til at foretage en prøvelse heraf. I den forbindelse mindede EU-Domstolen blot om, at den ikke kunne efterprøve den forelæggende nationale domstols egen vurdering af dennes kompetence og behov for en præjudiciel afgørelse.
EU-Domstolens bemærkning om »de grundlæggende bestemmelser i EU-retten« giver anledning til tvivl om rækkevidden af de nationale domstoles pligt til at efterprøve voldgiftskendelsen. EU-Domstolen har nemlig aldrig præciseret, hvilke EU-retlige bestemmelser der skal anses for »grundlæggende« – med den virkning, at de skal betragtes som ordre public – og hvilke der ikke skal anses for »grundlæggende«, og om dette da indebærer, at disse sidste ikke skal betragtes som ordre public. Det forekommer nærliggende at antage, at bl.a. de såkaldt fire friheder (om fri bevægelighed i det indre marked) og bestemmelserne i EU’s charter om