handelsvoldgift (Geneve konventionen af 1961), som gennemgået ovenfor.

I forarbejderne til AA96 section 21 udtales direkte, ³⁵³353. Se DAC Report para 91: »We have set out what we believe to be the position under English law in the absence of any such agreement«. at lovens bestemmelser er en kodificering af den gældende praksis på området bortset fra section 21(3) om mulighed og adgang for umpire til at deltage i sagebehandlingen som obervatør forud for, at den pågældende eventuelt træder i funktion. ³⁵⁴354. I USA bruges betegnelsen »umpire« således synonymt med en »chairman« og »presiding arbitrator«, hvilket kun bidrager til den eventuelle forvirring – f.eks. i et tilfælde, hvor parternes lovvalg angår en af de amerikanske stater eller voldgiftssagen skal have sæde i USA.

Videre anføres i motiverne til AA96 section 21, at umpire konstruktionen er et »peculiarly English concept«, ³⁵⁵355. DAC Report, Part 1, para 94. og sandt er da også, at en voldgiftsret bestående af to voldgiftsdommere og en umpire særligt ses i voldgiftssager inden for en række områder domineret af engelske retstraditioner, f.eks. det maritime område eller inden for handel med råvarer og andre commodities samt vedrørende reassurance. I alle disse sagstyper er de partsudpegede voldgiftsmænd ikke sjældent engagerede i selve den omhandlede sektor eller industri, hvor der alene anses for at være brug for en (oftest) juridisk trænet umpire, såfremt de partsudpegede voldgiftsdommere med kommerciel baggrund ikke kan nå til enighed om resultatet. ³⁵⁶356. Se U1962.93H indeholdende en – ikke længere gangbar – vurdering af rækkevidden og begrænsningerne i en klausul, hvorefter alle voldgiftsdommerne skulle være »commercial men«.

Som et eksempel på anvendelsen af en umpire struktur kan henvises til de meget udbredte voldgiftsregler vedtaget af LMAA ³⁵⁷357. LMAA er en forkortelse for London Maritime Arbitrators' Association. Terms (2017), paragraph 9, hvor det anføres: ³⁵⁸358. I deres FAQ-rubrik på hjemmesiden anfører LMAA om den aftagende anvendelse af umpire-strukturen: »Nowadays, arbitration clauses requiring umpires instead of third arbitrators are less common. And where there is such a clause and a case goes to a hearing, the arbitrators will often ask the parties to consider varying the requirement so that a third arbitrator may be appointed. That way all three members of the tribunal can participate fully in the decision-making process. This is particularly advantageous when one or more of the members of the tribunal has some specialist knowledge or experience which is relevant, the benefit of which might otherwise be lost.«