Derved indbefatter reglerne en såkaldt appearance-norm. Denne appearance-norm er nødvendig, fordi det kan være vanskeligt at kontrollere, om advokaten rent faktisk tilsidesætter eller ønsker at tilsidesætte sin klients interesser ved eksempelvis at udnytte sin information om klienten i en senere sag mod klienten. Appearance-begrebet er afledt af grundsætningen om dommerens upartiske fremtræden, som kan spores tilbage til en engelsk inhabilitetsdom fra 1923, hvorefter »[n]ot only must Justice be done; it must also be seen to be done«. 384384. R mod Sussex Justices (1923) (rettens dommere var inhabile, fordi en dommerfuldmægtig ved retten, som ifølge dommerne ikke havde været involveret i behandlingen og afgørelsen af sagen, var involveret i en relateret civil retssag mod den tiltalte). Begrebet bliver ofte fremstillet som et hensyn, men teknisk set beskriver det en norm for dommerens eller, i dette tilfælde, advokatens fremtræden udadtil. Normen bygger på et hensyn, nemlig hensynet til parternes og omverdenens tillid til dommeren og domstolene eller, i dette tilfælde, advokaten og advokatstanden.
Uden appearance-normen ville de advokatretlige regler om interessekonflikter alene afskære advokaten fra rent faktisk at blive foranlediget eller fristet til at tilsidesætte klientens interesser. Derfor er normen en uundværlig del af de advokatretlige regler om interessekonflikter. På grund af appearance-normen er det underordnet, om advokaten »rent faktisk« vil tilsidesætte klientens interesser, men afgørende, at advokaten også »fremtræde[r] som sådan«. 385385. Bryde Andersen (2005), s. 421. Se også Rørdam (2016), s. 72; Stokholm og Rekling (2006), s. 50-51; og Bryde Andersen (2014) s. 13-15.
Normen er ikke ny. Den var en indbygget del af den ovennævnte regel om sideskift fra 1774. Efter denne regel var det irrelevant, om advokaten rent faktisk tilsidesatte sin klients interesser. Det afgørende var, om advokaten ved at »anrage den anden Partes Sag« kom til at fremtræde som sådan. Hvor reglerne om dommeres, lægdommeres og andres upartiskhed ikke nødvendigvis indbefatter en appearance-norm og ikke altid har indbefattet en sådan, har appearance-normen altid været en central del af reglerne om advokatens interessekonflikter.
Spørgsmålet er nu, hvilken synsvinkel den advokatretlige appearance-vurdering skal foretages fra. For hvem skal det fremstå usandsynligt, at advokaten tilsidesætter sin klients interesser?
Vurderingen skal hverken foretages fra klientens, modpartens eller advokatens egen synsvinkel. Hvis dette var tilfældet, ville reglernes ind-