hold kunne variere betydeligt fra sag til sag. Aktørerne kan nemlig hver især have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal til for, at advokaten risikerer at tilsidesætte klientens interesser. Nogle kan være ukritiske, mens andre kan være bekymrede, og nogle kan være uvidende, mens andre kan være oplyste. I stedet skal vurderingen derfor foretages fra en fiktiv iagttagers synsvinkel. Derved gøres reglerne konsistente og forudsigelige.

Reglernes konsistens og forudsigelighed kræver, at den fiktive iagttager kan karakteriseres. Denne karakteristik kan foretages med udgangspunkt i reglernes formål. Reglerne har til formål at sikre tillid til advokaten og advokatstanden blandt samfundets borgere, herunder både private og erhvervsdrivende, der alle kan få behov for at betro sig til en advokat. Derfor må den fiktive appearance-aktør skulle afspejle en fællesnævner af disse borgere.

Det er umuligt at sikre tillid til advokaten og advokatstanden blandt alle samfundets borgere uden samtidig at underminere andre tungtvejende hensyn. Den fiktive appearance-aktør må skulle afspejle en nogenlunde rationel samfundsborger, der hverken er ukritisk eller overbekymret. Appearance-iagttageren skal være repræsentativ for hele samfundet og alle grupper af borgere, men den kan ikke være repræsentativ for borgere, der er usædvanligt irrationelle.

Appearance-vurderingen afhænger ikke kun af iagttagerens egenskaber, men også af iagttagerens kendskab til omstændighederne. Har iagttageren sat sig ind i disse omstændigheder eller blot hørt sporadiske rygter om sagen? Appearance-vurderingen af voldgiftsdommerens upartiskhed og uafhængighed skal foretages »from the point of view of a reasonable third person having knowledge of the relevant facts and circumstances«. ³⁸⁶386. IBA Guidelines on Conflicts of Interest in International Arbitration (2014), s. 5. Også advokatens interessekonflikter må skulle fastlægges fra en oplyst iagttagers synsvinkel. Når advokaten afskæres fra et opdrag som følge af en iagttagers mistillid, må det kunne forventes, at iagttageren har ulejliget sig med at sætte sig ind i de relevante omstændigheder forinden. Hvis retsvirkningerne af en inhabilitetsregel afhang af en uoplyst iagttagers opfattelse af omstændighederne, ville reglen risikere at gøre mere skade end gavn.

Om advokaten risikerer at benytte sin viden om en nuværende eller tidligere klient til skade for denne klient, bør altså afhænge af opfattelsen hos en oplyst iagttager, der repræsenterer fællesnævneren af rationelle