hver især have egen hjemmeside og eget brevpapir, og som kontorerne i kædesamarbejdet skal advokaterne muligvis helt undlade at markedsføre sig under et fælles navn.
Det vanskelige spørgsmål er nu, om advokatfirmaer kan undgå identifikationsvirkningen. Advokatfirmaet er jo en samlet virksomhed. I advokatfirmaet vil identifikationsvirkningen muligvis kunne fraviges gennem ekstraordinære organisatoriske foranstaltninger som geografisk, digital og økonomisk adskillelse og klare regler om fortrolighed og forbud mod informationsdeling mellem de relevante afdelinger. 396396. Disse elementer er normalt også nødvendige for at komme uden om identifikationsvirkningen efter amerikansk ret, jf. Henriksen mod Great American (1992), s. 116 (hvor retten gennemgik de typiske elementer i »an ethical wall«, som blandt andet omfattede »physical, geographic, and departmental separation of attorneys; prohibitions against and sanctions for discussing confidential matters; established rules and procedures preventing access to confidential information and files; procedures preventing a disqualified attorney from sharing in the profits from the representation; and continuing education in professional responsibility«). Elementerne er uddybet i Patrick Kirk mod First American (2010), s. 810 ff. Disse foranstaltninger skal komme til udtryk i firmaets markedsføring, herunder gennem separate hjemmesider og eget brevpapir i hver enkelt afdeling. Sådanne ændringer vil være ensbetydende med en reel ophævelse af samarbejdet i advokatfirmaet, og de vil derfor vanskeligt kunne opveje ulemperne ved identifikationsvirkningen.
Identifikationsvirkningens rækkevidde stemmer ikke overens med appearance-betragtningerne i afsnit 6 ovenfor. Som det fremgår af afsnittets konklusion, bør advokaten kunne påtage sig opdraget, når det kan konstateres, at kontorfællens oplysninger om den tidligere klient ikke kan benyttes af advokaten i sagen mod denne klient.
Den fiktive appearance-aktør er hverken ukritisk eller overbekymret. At to advokater markedsfører sig under ét navn, er ikke ensbetydende med, at advokaterne deler information med hinanden. Mange individer, virksomheder og institutioner deler navn eller identitet udadtil uden samtidig at dele information med hinanden. Samfundsborgeren er klar over, at advokaten er et individ, og at dette individ ikke nødvendigvis deler klientoplysninger med de øvrige individer i kontorfællesskabet.
Som Per Walsøe anfører i sin dissens, må risikoen for informationsmisbrug derfor skulle »bedømmes på denne reelle baggrund og ikke på baggrund af, hvorledes K uden at søge nærmere oplysninger om kontorfællesskabets